Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/1283@2012-12-19/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1421 af 14. december 2010 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 755 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal omfatte tallene for de 3 seneste, hele regnskabsår. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.
2. § 15, stk. 1, affattes således: Medlemmet skal senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om den skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i virksomheden. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.
3. § 18, stk. 8, affattes således: Stk. 8. Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis a-kassen eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen beder herom. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 7.
4. § 20, stk. 5, affattes således: Stk. 5. Oplysningen om virksomhedens indtægt, jf. stk. 2, skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis a-kassen eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen beder herom.
5. § 22, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være attesteret af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor. Revisor skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.