Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til barseldagpenge

OphævetVersion 2012-12-28fra 2012-12-28 til 2016-12-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/1440@2012-12-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ret til barseldagpenge

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 24, § 25, stk. 5, § 26, stk. 6, § 30, stk. 1 og 8, § 31, stk. 2, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2 og 3, § 34, § 37, stk. 3, § 39, stk. 3, og § 40, stk. 7, i barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 14. november 2012, som ændret ved lov nr. 1380 af 23. december 2012, samt § 5, stk. 3, i lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 14. november 2012, fastsættes:

2. Efter § 32 indsættes før kapitel 9 som nyt kapitel: Kapitel 8 a Beregning af barseldagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32 a. Barseldagpenge til en lønmodtager, som er ansat i et fleksjob før 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Barseldagpenge til en lønmodtager, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal, som lønmodtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Ophører lønmodtagerens ansættelse i fleksjobbet under barselorloven, beregnes barseldagpengene som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. § 32 b. Barseldagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter §§ 31 og 32 og kan højst udgøre det beløb, der er nævnt i barsellovens § 35, stk. 1. Tilskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende modtager, medregnes ikke i arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Tilskuddet medfører ikke fradrag i de beregnede barseldagpenge.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Versioner

  1. 2012-12-28 · til 2016-12-09