Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen)\n(Bestillerregler mv.)

OphævetVersion 2012-01-17fra 2012-01-17 til 2014-11-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/22@2012-01-17/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) (Bestillerregler mv.)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1298 af 8. december 2006, bekendtgørelse nr. 215 af 9. marts 2010, bekendtgørelse nr. 751 af 24. juni 2010 og bekendtgørelse nr. 116 af 21. februar 2011, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 7, § 7, stk. 3, § 10, stk. 2, § 17, stk. 2 og 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 2, og § 32, stk. 2, i lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1717 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr. 609 af 14. juni 2011, fastsættes:

2. §§ 9 og 10 affattes således: § 9. Ejendomsformidleren må ikke på sælgerens vegne indgå aftale om rekvirering af tilstandsrapport, elinstallationsrapport eller energimærkning eller foretage afregning herfor. Ejendomsformidleren må ikke bringe konkrete bygningssagkyndige eller firmaer, der beskæftiger disse, i forslag over for sælger. Ejendomsformidleren må endvidere ikke bringe certificerede energimærkevirksomheder, eller personer ansat i disse virksomheder, eller autoriserede elinstallatørvirksomheder, der udarbejder elinstallationsrapporter, eller personer ansat i disse virksomheder, i forslag over for sælger. Stk. 2. Ejendomsformidleren kan efter aftale med sælger rekvirere tilstandsrapport, elinstallationsrapport eller energimærkning gennem et forsikringsselskab, der udbyder ejerskifteforsikringer. Det er en betingelse, at ejendomsformidleren ikke har indflydelse på, hvilke konkrete personer eller firmaer, forsikringsselskabet vælger til at udføre tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten eller energimærkningen. Afregning skal ske direkte fra sælger til den bygningssagkyndige eller dennes arbejdsgiver, den certificerede energimærkevirksomhed, den autoriserede elinstallatørvirksomhed, eller til forsikringsselskabet. Stk. 3. Ejendomsformidleren skal sikre, at den tilstandsrapport og elinstallationsrapport, som den bygningssagkyndige og den autoriserede elinstallatørvirksomhed har udarbejdet i henhold til kapitel 1 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, holdes adskilt fra et eventuelt tillæg til rapporten, når materialet præsenteres for køber. Ejendomsformidleren skal endvidere sikre, at det af tillægget klart fremgår, at dette ikke er omfattet af huseftersynsordningen. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse på et tillæg afgivet i medfør af § 23 i bekendtgørelse om huseftersynsordningen. § 10. Resultatet af formidlerens rådgivning om behov og mulighed for at benytte sig af reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., navnlig vedrørende udarbejdelse af tilstandsrapport, elinstallationsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring, skal fremgå af formidlingsaftalen. Stk. 2. Det skal fremgå af formidlingsaftalen, at ejendomsformidleren har rådgivet sælgeren om dennes mulighed for selv at vælge en bygningssagkyndig, en autoriseret elinstallatørvirksomhed og en certificeret energimærkevirksomhed samt udleveret en liste over bygningssagkyndige, autoriserede elinstallatørvirksomheder og certificerede energimærkevirksomheder i lokalområdet til sælger eller har henvist sælger til hjemmesiden www.boligejer.dk eller til anden hjemmeside, hvor listerne kan hentes. Ejendomsformidleren skal endvidere i formidlingsaftalen henvise til hjemmesiden www.boligejer.dk vedrørende informationsmateriale om tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærkning m.v. eller til anden hjemmeside, hvoraf nøjagtig samme informationsmateriale fremgår.

3. § 13, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Ejendomsformidleren kan i salgsopstillingen henvise til hjemmesiden www.boligejer.dk vedrørende informationsmateriale om tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærkning m.v. eller til anden hjemmeside, hvoraf nøjagtig samme informationsmateriale fremgår. Henvisningen skal senest ske samtidig med udlevering af købsaftalen.

4. § 20, stk. 3, 1. pkt., affattes således: Stk. 3. Er der i forbindelse med en tilstandsrapport eller elinstallationsrapport, jf. § 9, tilvejebragt skriftlig oplysning om nødvendig udbedring af skader eller nødvendige vedligeholdelsesforanstaltninger, skal oplysning herom gives i salgsopstillingen.

5. § 23, stk. 2, nr. 1, affattes således: 1) Det skal fremgå, om køber har modtaget tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Er dette tilfældet, skal det endvidere fremgå, at køber frit kan vælge at tegne ejerskifteforsikring i et andet forsikringsselskab end det, som sælger har indhentet tilbud fra, eller på andre vilkår, samt at forsikringen i givet fald skal tegnes, inden køber overtager og får rådighed over ejendommen. Hvis køber ikke har modtaget tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring, skal de retlige virkninger heraf oplyses.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2012.

Versioner

  1. 2012-01-17 · til 2014-11-25