Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter

OphævetVersion 2012-03-31fra 2012-03-31 til 2015-10-28
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/317@2012-03-31/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter

§ 1

I bekendtgørelse nr. 930 af 16. juli 2010 om tilskud til natur- og miljøprojekter foretages følgende ændringer:

1. Overalt i bekendtgørelsen ændres »FødevareErhverv« til: »NaturErhvervstyrelsen« og »FødevareErhvervs« ændres til: »NaturErhvervstyrelsens«.

2. Efter § 3 indsættes i kapitel 2: § 3a. Ved en programgruppe forstås i denne bekendtgørelse en gruppe bestående af en region og en eller flere af kommunerne i den pågældende region, der har udarbejdet et regionsprogram, jf. stk. 2, og for hvilken gruppe NaturErhvervstyrelsen har afsat en særlig indikativ EU-medfinansieringsramme, indenfor hvilken deltagere af programgruppen kan yde national offentlig medfinansiering til projekter, der søges om tilskud til efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ved et regionsprogram forstås i denne bekendtgørelse et program, der er udarbejdet af en programgruppe, og som danner grundlag for beslutning om, hvorvidt en eller flere af deltagerne i programgruppen vil yde national offentlig medfinansiering til projekter under en eller flere af følgende bekendtgørelser udstedt i medfør af landdistriktsloven: 1) Bekendtgørelse om tilskud til netværksaktiviteter og tilskud til fremme af afsætning af fødevarer omfattet af en EU-kvalitetsordning. 2) Bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter. 3) Bekendtgørelse om tilskud til udvikling og demonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning i fødevaresektoren. 4) Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne. 5) Bekendtgørelse om tilskud til attraktive levevilkår i landdistrikterne.

3. Overskriften til § 4 ophæves.

4. § 4 ophæves.

5. Som overskrift til § 5 indsættes: Kontrol

6. § 5, stk. 2, affattes således: Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol.

7. I § 5, stk. 3, udgår »og Plantedirektoratet«.

8. Efter § 8 indsættes som nyt kapitel: Kapitel 3a Særligt vedrørende projekter omfattet af særlig tilsagnsramme for medfinansiering fra regioner og kommuner § 8a. NaturErhvervstyrelsen afsætter i 2012 og 2013 for hver programgruppe en indikativ ramme for EU-midler til projekter, for hvilke den nationale offentlige medfinansiering tilvejebringes af programgruppen. NaturErhvervstyrelsen offentliggør hvert kalenderår den indikative ramme for EU-midler for hver enkelt programgruppe på styrelsens hjemmeside. Offentliggørelsen sker senest en måned før første ansøgningsfrist. Stk. 2. Uanset § 6, stk. 1, 1. punktum, skal ansøgning om tilsagn om tilskud under en af de af stk. 1 omfattede særlige indikative rammer for EU-midler indsendes til NaturErhvervstyrelsen via den programgruppe, der tilvejebringer den nationale offentlige medfinansiering. Ansøgning skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Uanset § 6, stk. 2 og 3, skal ansøgninger om tilsagn om tilskud under de af stk. 1 omfattede særlige indikative rammer for EU-midler være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. maj, 1. juli eller 1. oktober. I 2013 skal ansøgning om tilsagn om tilskud dog være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. marts, 1. maj, 1. juli, eller den 1. september. I de tilfælde hvor ansøgningsfristen falder på en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, udløber ansøgningsfristen den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Ansøgning kan ikke indgives efter den 1. september 2013. Stk. 4. Programgruppen videresender alle modtagne ansøgninger til NaturErhvervstyrelsen inden førstkommende ansøgningsfrist, jf. stk. 3. Programgruppen vælger en af deltagerne i gruppen til at forestå fremsendelsen af ansøgningerne til NaturErhvervstyrelsen, og oplyser NaturErhvervstyrelsen om valget. Programgruppen oplyser samtidigt for hver enkelt ansøgning, hvorledes den nationale offentlige medfinansiering er tilvejebragt og med hvilket beløb. § 8b. Uanset § 8 træffer NaturErhvervstyrelsen afgørelse om tilsagn om tilskud eller om afslag efter denne bestemmelse, i sager omfattet af § 8a. Stk. 2. Uanset § 7, stk. 1, foretager NaturErhvervstyrelsen en prioritering af ansøgningerne omfattet af § 8a på grundlag af en vurdering af projektets opfyldelse af ordningens formål samt en vurdering af projektets samlede udgifter. Hvis den afsatte ramme ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger, meddeles der tilsagn til de bedst prioriterede. Stk. 3. Uanset § 7, stk. 2, kan NaturErhvervstyrelsen træffe afgørelse om afslag eller delvist afslag for ansøgninger omfattet af § 8a, hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, 1) at effekten af det ansøgte projekt ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen, 2) at effekten af det ansøgte projekt ikke er tilstrækkeligt set i forhold til projektets samlede udgifter eller 3) at de anslåede udgifter ikke er rimelige.

9. Efter § 24 og før kapitel 6 indsættes: § 24a. Det er en betingelse for tilsagn om tilskud, at 1) ansøger i ansøgningen oplyser, om projekter er omfattet af en kontrakt, som er omfattet af EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler, og 2) tilsagnshaver, hvis projektet er omfattet af en kontrakt, der er omfattet af EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler, holder dokumenter, som dokumenterer, at EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler er overholdt, tilgængelige i mindst fem år fra datoen for afsluttende udbetaling.

10. I § 25, stk. 1, nr. 3, § 25, stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 6, § 27, stk. 3, § 28, stk. 1, nr. 6, § 28, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 6, og § 29, stk. 2 og 3, indsættes efter »løn til«: »tilsagnshavers«.

11. I § 27, stk. 1, nr. 6, § 27, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 6, og § 29, stk. 2, udgår: »herunder løn til tilsagnshavers eget arbejde,«.

12. § 25, stk. 2, nr. 1, § 27, stk. 3, nr. 1, § 28, stk. 3, nr. 1, § 29, stk. 2, nr. 1, affattes således: 1) udgifterne kan dokumenteres ved faktura eller tilsvarende dokumentation og disse udgifter ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber,

13. Efter § 33 og før kapitel 9 indsættes: § 33a. NaturErhvervstyrelsen kan nedsætte den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter for et projekt, hvis styrelsen vurderer, at EU's udbudsregler eller reglerne i tilbudsloven ikke er overholdt. Tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af art og grovhed af overtrædelsen samt ud fra en vurdering af det økonomiske tab for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der vurderes at være forbundet hermed.

14. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Uanset stk. 1 kan NaturErhvervstyrelsen opretholde tilsagnet, selvom betingelsen i § 24a, nr. 2, ikke er opfyldt, hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at den manglende opfyldelse af betingelsen ikke er væsentlig. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

15. Kapitel 13 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2012.

Versioner

  1. 2012-03-31 · til 2015-10-28