Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet

GældendeVersion 2012-04-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/331@2012-04-13/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
  2. Bilag 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet

§ 1

I bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 49 af 27. januar 2006, bekendtgørelse nr. 192 af 18. marts 2008 og bekendtgørelse nr. 1395 af 10. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 25 affattes således: § 25. Den, der skal varetage den brandtekniske sagsbehandling, jf. beredskabslovens § 34 og § 35 samt forskrifter udstedt i medfør af beredskabslovens § 33, og varetage brandsyn af virksomheder, fredede og brandfarlige bygninger m.v., jf. beredskabslovens § 36, skal gennemgå og bestå den af Beredskabsstyrelsen fastsatte uddannelse, jf. stk. 2 og stk. 3. Stk. 2. Den, der skal varetage opgaverne, jf. stk. 1, vedrørende de brandsynspligtige objekter under kategori A i bilaget til denne bekendtgørelse skal gennemgå Beredskabsstyrelsens brandtekniske grunduddannelse og bestå den afsluttende prøve. Stk. 3. Den, der skal varetage opgaverne, jf. stk. 1, vedrørende de brandsynspligtige objekter under kategori B i bilaget til denne bekendtgørelse skal opfylde kravene, jf. stk. 2, samt gennemgå Beredskabsstyrelsens brandtekniske videreuddannelse og bestå den afsluttende prøve.

2. Overskriften til kapitel 7 affattes således: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

3. I § 30 indsættes som stk. 3 : Stk. 3. Den, der har gennemgået og bestået uddannelsen i brandteknisk byggesagsbehandling efter de hidtil gældende regler, kan fortsat varetage brandteknisk sagsbehandling og brandsyn, jf. § 25, stk. 1, vedrørende de brandsynspligtige objekter under kategori A og B i bilaget til denne bekendtgørelse.

4. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. april 2012.

Bilag 1

Bilag 1 »Bilag 1 Brandsynspligtige objekter Kategori A Kategori B Fredede bygninger X X Hoteller mv. X X Spejderhytter X X Plejeinstitutioner X X Forsamlingslokaler, 50 – 150 personer X X Forsamlingslokaler, over 150 personer X X Forsamlingslokaler, kirker, teatre og lignende X X Forsamlingslokaler, kantiner og lignende X X Undervisningslokaler X X Daginstitutioner X X Butikker, over 500 personer X X Butikker, 150 – 500 personer X X Feriehuse X X Campingpladser i henhold til campingreglementet X X Byggerier godkendt efter funktionsbaserede brandkrav/brandteknisk dimensionering med krav om driftsmæssige forskrifter X Brandfarlige virksomheder og oplag X Flydende konstruktioner X Forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingpladser efter tekniske forskrifter, herunder cirkustelte og større udendørsarrangementer X Højlagre X Særlige risikovirksomheder i henhold til risikobekendtgørelsen X «

Versioner

  1. 2012-04-13