Gelex

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest i de adoptionsformidlende organisationer og i anerkendte og godkendte trossamfund

OphævetVersion 2012-05-25fra 2012-05-25 til 2016-05-10
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/453@2012-05-25/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest i de adoptionsformidlende organisationer og i anerkendte og godkendte trossamfund

I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., som ændret ved lov nr. 444 af 23. maj 2012, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Adoptionsformidlende organisationer samt anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, eller personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder, at den, som oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 2.

Stk. 1. Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til organisationen eller trossamfundet/menigheden skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 skal der for personer, der af de adoptionsformidlende organisationer benyttes til eskorte af adoptivbørn, indhentes børneattest, inden eskorten udføres.

Stk. 4. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet organisationen eller trossamfundet/menigheden i mere end 3 måneder og indenfor dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 1 uges varighed som led i udførelsen af dennes opgaver har haft direkte kontakt med børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet organisationen eller trossamfundet/menigheden.

Stk. 5. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 1, hvis vedkommende umiddelbart overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme ansættelsesområde.

§ 3.

Stk. 1. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2012.

Versioner

  1. 2012-05-25 · til 2016-05-10