Gelex

Bekendtgørelse om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser

GældendeVersion 2012-08-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/832@2012-08-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.

Bekendtgørelse om skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser

I medfør af § 6, stk. 5, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret ved lov nr. 607 af 18. juni 2012, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Arbejdspladser, som har eller som etablerer rygerum eller rygekabiner, skal ved synlig skiltning som fastsat i § 2 informere om, at luften i omgivelserne uden for rummet eller rygekabinen kan være sundhedsskadelig.

§ 2.

Stk. 1. Skiltning i tilknytning til rygerum eller rygekabiner på arbejdspladser skal opsættes på et synligt sted ved eller på indgangen til rygerummet eller ved eller i indgangspartiet til rygekabinen, således at det umiddelbart er muligt at læse budskabet på skiltet.

§ 3.

Stk. 1. De obligatoriske skilte udformes af Sundhedsstyrelsen og kan rekvireres gratis hos Sundhedsstyrelsen af den enkelte arbejdsplads.

§ 4.

Stk. 1. Sundhedsstyrelsen udsender i tilknytning til de obligatoriske skilte samtidig information til arbejdspladsen om de eksisterende hjælpemuligheder i forhold til et rygestop.

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2012.

Versioner

  1. 2012-08-08