Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/894@2012-08-31/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EU-Tidende 2010 nr. L 95, side 1.
§ 1
I bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirksomhed på grundlag af registrering samt on-demand audiovisuel programvirksomhed foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EU-Tidende 2010 nr. L 95, side 1.
2. I § 1, nr. 6, indsættes efter »radio- og fjernsynsvirksomhed«: »foranstaltet af en udbyder, der hører under dansk myndighed«.
3. § 2, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Et fjernsynsforetagende eller en udbyder af en on-demand audiovisuel medietjeneste, som ikke hører under dansk myndighed efter reglerne i stk. 1 eller nogen anden EU-medlemsstats eller en EFTA-medlemsstats myndighed, anses for at høre under dansk myndighed: 1) hvis foretagendet eller udbyderen benytter en satellit-uplink fra Danmark, eller 2) hvis foretagendet eller udbyderen ikke benytter en satellit-uplink fra Danmark, men dog benytter satellitkapacitet, der tilhører Danmark.
4. I § 2 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Hvis det ikke ud fra stk. 1 eller 2 kan afgøres, hvorvidt et fjernsynsforetagende eller en udbyder af en on-demand audiovisuel medietjeneste hører under dansk myndighed eller en anden EU-medlemsstats eller en EFTA-medlemsstats myndighed, er den kompetente myndighed i den EU-medlemsstat eller EFTA-medlemsstat, hvori foretagendet eller udbyderen er etableret i henhold til artikel 49-55 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde.
5. I § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter »konkurrencer«: », reklamer«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2012.