Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines\n(Ændring af gebyrer m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/903@2012-09-06/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Ændring af gebyrer m.v.)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, foretages følgende ændringer:
1. I § 20 indsættes før stk. 1 som nyt stykke: Fabrikanten skal inden renovering af en tank omfattet af § 19, stk. 1, inspicere tanken og udarbejde en tilstandsrapport til ejeren eller brugeren af tanken i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 9. Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
3. I bilag 9 affattes overskriften således: Retningslinjer for inspektion af og tilstandsrapport for ståltanke, jf. § 18, stk. 1, § 20, stk.1, § 30 og § 43, stk. 7.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2012.
Stk. 2. Bestemmelsen om gebyrer for den af PUFO udførte fabrikationskontrol i bilag 1, afsnit 2, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 2, finder anvendelse fra den 1. januar 2013.
Bilag 1
Bilag 1 »Bilag 1 Gebyrer for typegodkendelse af tanke til opbevaring af olieprodukter og de tilhørende rørsystemer, jf. § 10 1. Typegodkendelse For behandling af ansøgning om typegodkendelse betales et gebyr på 9.000 kr. For fornyelse af en eksisterende typegodkendelse uden væsentlige ændringer betales dog kun et gebyr på 3.600 kr. 2. Fabrikationskontrol For den af PUFO udførte fabrikationskontrol betales: 1) et årligt grundgebyr på 4.500 kr., og 2) et årligt gebyr efter produktionsstørrelse: a) Tanke under 6.000 l: – produktion indtil 50 stk. pr. år: 0 kr. – produktion derudover, pr. stk.: 45 kr. b) Tanke 6.000-200.000 l: – produktion indtil 10 stk. pr. år: 0 kr. – produktion derudover, pr. stk.: 70 kr. Gebyrsatserne i dette bilag reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. De aktuelle gebyrsatser offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.«