Gelex

Bekendtgørelse om tilskud til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2013

OphævetVersion 2013-03-23fra 2013-03-23 til 2015-06-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2013/306@2013-03-23/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.

Bekendtgørelse om tilskud til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2013

I medfør af aktstykke nr. 44 af 13. december 2012 fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Økonomi- og indenrigsministeren yder i 2013 et tilskud på 250 mio. kr. til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2013.

Stk. 2. Tilskuddet fordeles foreløbigt den 1. juli 2013 på baggrund af fordelingsnøglen, der er anført i § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1210 af 14. december 2012 om tilskud til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2012.

Stk. 3. Tilskuddet efterreguleres den 1. juli 2014 på baggrund af summen af kommunernes bogførte udgifter i 2013 til tilbagebetaling af grundskyld og renteudgifter i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld.

Stk. 4. Tilskudsbeløb afrundes til hele kroner.

§ 2.

Stk. 1. Såfremt kommunernes udgifter til tilbagebetaling af grundskyld opgjort efter § 1, stk. 3, er mindre end 250 mio. kr. plus evt. overført tilskud fra 2012, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1210 af 14. december 2012 om tilskud til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2012, nedsættes tilskuddet efter § 1, stk. 1 med differencebeløbet. Tilskuddet for tilskudsåret 2014 øges i så fald med et tilsvarende beløb.

§ 3.

Stk. 1. Kommunerne skal senest den 15. maj 2014 til Økonomi- og Indenrigsministeriet indsende oplysninger om de bogførte udgifter til tilbagebetaling af grundskyld inkl. renter i 2013 samt en revisorerklæring om, at udgifterne er opgjort korrekt.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2013.

Versioner

  1. 2013-03-23, til 2015-06-09