Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

OphævetVersion 2014-03-15fra 2014-03-15 til 2015-12-22
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/236@2014-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således: NaturErhvervstyrelsen kan i 2012, 2013 og 2014 inden for de afsatte bevillingsmæssige rammer give tilsagn om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, der skal forbedre levestederne for dyre- og planteliv i vandløb, herunder vandrende arters gydepladser og vandringsveje, samtidig med at vandmiljøet forbedres.

2. § 3, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Ved projektansvarlig forstås i denne bekendtgørelse den kommune, hvori vandløbsrestaureringen skal gennemføres, eller en anden kommune, der efter aftale påtager sig forpligtelsen til at udføre projektet. I de tilfælde, hvor et projekt omfatter vandløbsrestaurering i flere kommuner, vælges én kommune som projektansvarlig og ansøger, blandt de kommuner som er omfattet af projektet.

3. § 5, stk. 1, affattes således: Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til NaturErhvervstyrelsen på et særligt skema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

4. § 5, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Ansøgningerne modtages i NaturErhvervstyrelsen i ansøgningsperioder således, at ansøgningerne kan indgives fra ansøgningsperiodens startdato til og med ansøgningsperiodens slutdato. NaturErhvervstyrelsen fastsætter ansøgningsperioder, der offentliggøres på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside senest fire uger før ansøgningsperiodens udløb.

5. § 5, stk. 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

6. § 10, nr. 2, affattes således: 2) forundersøgelserne afsluttes senest den dato, der fastsættes i tilsagnet af NaturErhvervstyrelsen dog ikke senere end den 1. august 2015,

7. § 11, nr. 3, affattes således: 3) projektet afsluttes senest den dato, der fastsættes i tilsagnet af NaturErhvervstyrelsen dog ikke senere den 1. august 2015,

8. § 13, stk. 4, nr. 3, affattes således: 3) Udgifter som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilladelse til at iværksætte projekter, jf. § 5, stk. 4, dog hvis en sådan tilladelse ikke er givet, udgifter, som tilsagnshaver har afholdt inden tilsagnshavers modtagelse af tilsagnet.

9. § 14, stk. 4, nr. 3, affattes således: 3) Udgifter som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilladelse til at iværksætte projekter, jf. § 5, stk. 4, dog hvis en sådan tilladelse ikke er givet, udgifter, som tilsagnshaver har afholdt inden tilsagnshavers modtagelse af tilsagnet.

10. § 15, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.

11. § 15, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt skema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

12. Efter § 15 indsættes: § 15 a. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at fristen for projektets afslutning forlænges. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt skema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Ansøgning om forlængelse af projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen inden udløb af projektperioden. Stk. 4. Projekters afslutningsdag kan ikke forlænges til senere end den 1. august 2015.

13. § 16, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen på et særligt skema, der fås via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

14. I § 19, stk. 1, 3. pkt., udgår »eller via hjemmesiden www.vandprojekter.dk«

15. I § 20, stk. 2, ændres »1. maj 2015.« til »1. august 2015.«

16. I § 21, stk. 3, ændres »1. maj 2015.« til »1. august 2015.«

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. marts 2014.

Versioner

  1. 2014-03-15 · til 2015-12-22