Bekendtgørelse om overgangsregler ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/294@2014-03-29/da
Indhold
- Indledning
- Overgangsregler for kapitalgrundlagskrav
- Overgangsregler for urealiserede tab og gevinster opgjort til dagsværdi
- Overgangsregler for fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
- Overgangsregler for indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige kernekapital
- Overgangsregler for indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital i det konsoliderede kapitalgrundlag
- Overgangsregler for supplerende filtre og fradrag
- Overgangsregler for grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
- Straffebestemmelse
- Ikrafttrædelsesbestemmelse
Bekendtgørelse om overgangsregler ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
I medfør af artikel 465, stk. 2, 467, stk. 3, 468, stk. 3, 478, stk. 3, 479, stk. 4, 480, stk. 3, 481, stk. 5, og 486, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, fastsættes:
Overgangsregler for kapitalgrundlagskrav
§ 1.
Stk. 1. I medfør af artikel 465, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende niveauer for den egentlige kernekapitalprocent og kernekapitalprocenten i 2014: 1) Den egentlige kernekapitalprocent skal mindst udgøre 4,0. 2) Kernekapitalprocenten skal mindst udgøre 5,5.
Overgangsregler for urealiserede tab og gevinster opgjort til dagsværdi
§ 2.
Stk. 1. I medfør af artikel 467, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen for indregning af urealiserede tab opgjort til dagsværdi til 100 i 2014-2017.
§ 3.
Stk. 1. I medfør af artikel 468, stk. 3, jf. stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen for indregning af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi til 100 i 2015-2017.
Overgangsregler for fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
§ 4.
Stk. 1. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra a og b, jf. stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen for fradrag nævnt i artikel 36, stk. 1, litra a, b, c, f og g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber til 100 i 2014-2017.
Stk. 2. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra a og b, jf. stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende procentdele for fradrag nævnt i artikel 36, stk. 1, litra d, e, h og i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber: 1) 20 i 2014. 2) 40 i 2015. 3) 60 i 2016. 4) 80 i 2017.
Stk. 3. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen for fradraget nævnt i artikel 36, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber til 100 i 2014-2023.
Stk. 4. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra c, jf. stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen for fradrag nævnt i artikel 56, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber til 100 i 2014-2017.
Stk. 5. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra c, jf. stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende procentdele for fradrag nævnt i artikel 56, litra c og d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber: 1) 20 i 2014. 2) 40 i 2015. 3) 60 i 2016. 4) 80 i 2017.
Stk. 6. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra d, jf. stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen for fradrag nævnt i artikel 66, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber til 100 i 2014-2017.
Stk. 7. I medfør af artikel 478, stk. 3, litra d, jf. stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende procentdele for fradrag nævnt i artikel 66, litra c og d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber: 1) 20 i 2014. 2) 40 i 2015. 3) 60 i 2016. 4) 80 i 2017.
Overgangsregler for indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige kernekapital
§ 5.
Stk. 1. I medfør af artikel 479, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende procentdele: 1) 80 i 2014. 2) 60 i 2015. 3) 40 i 2016. 4) 20 i 2017.
Overgangsregler for indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital i det konsoliderede kapitalgrundlag
§ 6.
Stk. 1. I medfør af artikel 480, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende faktorer: 1) 0,2 i 2014. 2) 0,4 i 2015. 3) 0,6 i 2016. 4) 0,8 i 2017.
Overgangsregler for supplerende filtre og fradrag
§ 7.
Stk. 1. I medfør af artikel 481, stk. 5, jf. stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen til 0 i 2014.
Stk. 2. I medfør af artikel 481, stk. 5, jf. stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes procentdelen til 0 i 2014-2017.
Overgangsregler for grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
§ 8.
Stk. 1. I medfør af artikel 486, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber fastsættes følgende procentdele: 1) 80 i 2014. 2) 70 i 2015. 3) 60 i 2016. 4) 50 i 2017. 5) 40 i 2018. 6) 30 i 2019. 7) 20 i 2020. 8) 10 i 2021.
Straffebestemmelse
§ 9.
Stk. 1. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 10.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2014.