Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/302@2014-03-29/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1564 af 20. december 2007 om vagtvirksomhed foretages følgende ændringer:
1. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Rigspolitichefen« til: »Rigspolitiet«.
2. I § 1 indsættes som stk. 2 : Stk. 2. Til brug for behandlingen af en ansøgning om autorisation afgiver ansøgeren oplysninger om selskabets forhold samt om personkredsen nævnt i §§ 3 og 4 i lov om vagtvirksomhed. Ansøgeren kan til brug for behandlingen af ansøgningen indsende en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således: Der kan herunder fastsættes vilkår om fast forretningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer, personalets udrustning og uniformering samt om indsendelse af f.eks. årlige indberetninger om virksomhedens forhold.
4. I § 6 indsættes som stk. 2 : Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af vikarer for en vagtvirksomheds kontorpersonale indgives til politidirektøren. Ansøgning kan indgives, selv om vikarpersonalet ikke er antaget til ansættelse i vagtvirksomheden.
5. § 9, nr. 2, affattes således: 2) have gennemført den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 25. februar 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice, der giver den pågældende klassifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer, eller
6. § 12, stk. 2 , ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 2. Personlegitimationskortet skal bæres synligt. Navn mv. på den pågældende vagt behøver dog ikke at være synligt. Stk. 3. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, kan politidirektøren i den politikreds, hvor vagtvirksomheden skal udøves, give tilladelse til, at bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne opgaver ikke bærer legitimationskortet synligt. Personlegitimationskort skal forevises på forlangende. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. I § 13 ændres »hundelovens § 2 eller § 3, stk. 5,« til: »hundelovens § 2 eller § 3, stk. 4,«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2014.