Bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider for fisk og krebs i ferskvand
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/352@2014-04-10/da
Bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider for fisk og krebs i ferskvand
I medfør af § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Fisk og krebs, der er fanget i fredningstiden eller ikke opfylder det fastsatte mindstemål, skal straks efter fangsten genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand. Er fangsten sket i faste fangstindretninger, skal fangsten genudsættes modsat fangstindretningens fangståbning i frit vand.
§ 2.
Stk. 1. For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende fredningstider, de anførte dage inklusive: 1) Laks ( Salmo salar ): 16. november - 15. januar. 2) Havørred ( Salmo trutta forma trutta ): 16. november - 15. januar. 3) Søørred ( Salmo trutta forma lacustris ): 16. november - 15. januar. 4) Bækørred ( Salmo trutta forma fario ): 16. november - 15. januar. 5) Helt ( Coregonus lavaretus ) og heltling ( Coregenus albula ): 1. november - 31. januar. 6) Snæbel ( Coregonus oxyrhynchus ): hele året. 7) Gedde ( Esox lucius ): 1. april - 30. april. 8) Sandart ( Stizostedion lucioperca ): 1. maj - 31. maj. 9) Hunskrubber ( Platichtys flesus ), på hvilke rognsækkens bagspids strækker sig ud over midten af fiskens totallængde: 15. februar - 14. maj. 10) Hunkrebs ( Astacus astacus): 1. oktober - 31. juli. 11) Hankrebs ( Astacus astacus ): 1. oktober - 31. marts.
Stk. 2. Stalling ( Thymallus thymallus ) er fredet hele året til og med den 15. maj 2017. Herefter er stalling ( Thymallus thymallus ) fredet i perioden 15. marts til og med den 15. maj.
§ 3.
Stk. 1. For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende mindstemål regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde): cm Laks 40 Havørred 40 Søørred 40 Bækørred 30 Helt 36 Gedde 60 Sandart 50 Skrubbe 25,5
Stk. 2. For gule ål ( Anguilla anguilla ) 45 cm.
Stk. 3. For krebs ( Astacus astacus ) 9 cm regnet fra spidsen af pandetornen til den faste bagkant af svømmeviftens midterstykke.
§ 4.
Stk. 1. NaturErhvervstyrelsen kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i § 1, bl.a. med henblik på indfangning af fisk til klækkeanstalters forsyning med rogn og til udsætningsformål.
§ 5.
Stk. 1. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. april 2014.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 430 af 11. maj 2011 om mindstemål og fredningstider for fisk og krebs i ferskvand ophæves.