Gelex

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier

GældendeVersion 2014-06-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/588@2014-06-11/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier

I medfør af § 19 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1472 af 16. december 2013 og § 26 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 655 af 14. juni 2011, og efter forhandling med landslægen, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. En læge, der får en patient med Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier, skal anmelde tilfældet skriftligt til Embedslægen og Statens Seruminstitut, epidemiologisk afdeling. Til den skriftlige anmeldelse anvendes Sundhedsstyrelsens formular nr. 1507. Der må kun anmeldes et sygdomstilfælde på hver formular.

Stk. 2. Anmeldelse skal foretages af sikre, sandsynlige eller mulige tilfælde af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier.

Stk. 3. Såfremt patienten indlægges, påhviler anmeldelse den behandlende læge på sygehuset.

§ 2.

Stk. 1. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Vejledning nr. 54 af 7. maj 1997 om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier med angivelse af diagnostiske kriterier.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014.

Versioner

  1. 2014-06-11