Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler\n(Ændring af gebyrordning)

OphævetVersion 2014-06-25fra 2014-06-25 til 2021-09-10
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/710@2014-06-25/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Ændring af gebyrordning)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1423 af den 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 885 af 1. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 3, nr. 2, 3, 6, 7, 8, 9 og 13, § 3 a, stk. 4, § 5, nr. 1-4, og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014, fastsættes efter bemyndigelse:

2. § 31 affattes således: § 31. Som led i kontrollen efter § 29 kan Sikkerhedsstyrelsen udtage prøver af fyrværkeriartikler og andre pyrotekniske artikler. Den, der fremstiller eller indfører fyrværkeriartikler eller andre pyrotekniske artikler, afholder omkostningerne ved prøveudtagningen, jf. lovens § 4, stk. 1. Stk. 2. I tilfælde, hvor prøveudtagningen i medfør af stk. 1 sker hos andre end den, der fremstiller eller indfører fyrværkeriartikler eller andre pyrotekniske artikler, godtgør Sikkerhedsstyrelsen indkøbsprisen og opkræver beløbet hos den, der fremstiller eller indfører fyrværkeriartikler eller pyrotekniske artikler, jf. lovens § 4, stk. 2. Stk. 3. Der kan foretages en teknisk undersøgelse af prøver udtaget i medfør af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostningerne ved eksterne tekniske undersøgelser, herunder omkostningerne til transport, refunderet af den, som har fået meddelt et påbud eller et forbud, jf. lovens § 4, stk. 3. Stk. 4. Dokumentation for foretaget overensstemmelsesvurdering, jf. § 20, skal indsendes til Sikkerhedsstyrelsen efter anmodning. Dokumentation kan indsendes til Sikkerhedsstyrelsen i elektronisk form.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Versioner

  1. 2014-06-25 · til 2021-09-10