Bekendtgørelse om overførsel af midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen i 2014 - 2016
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2014/947@2014-08-29/da
Indhold
Bekendtgørelse om overførsel af midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen i 2014 - 2016
I medfør af § 42 a, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013 og lov nr. 512 af 26. maj 2014, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Arbejdsmarkedets Feriefond skal senest den 15. december 2014 overføre i alt 240 mio. kr. til staten.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond skal herudover senest den 15. december i hvert af årene 2015 og 2016 overføre 40 mio. kr. til staten.
Stk. 3. Beløbene skal indsættes på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings konto i Danske Bank, registreringsnummer 0216, kontonummer 4069066232.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2014.