Gelex

Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven

OphævetVersion 2015-05-30fra 2015-05-30 til 2015-10-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2015/731@2015-05-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Opgaver
    1. § 1.
    2. § 2.
  3. Beføjelser
    1. § 3.
  4. Beføjelser der ikke delegeres til Arbejdstilsynet
    1. § 4.
    2. § 5.

Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven

I medfør af § 61, stk. 3, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, fastsættes:

Opgaver

§ 1.

Stk. 1. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.

§ 2.

Stk. 1. Arbejdstilsynet bistår beskæftigelsesministeren i forhold til opgaver i tilknytning til lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven).

Beføjelser

§ 3.

Stk. 1. Hvor beskæftigelsesministeren i henhold til lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) tillægges beføjelser, udøver Arbejdstilsynet disse beføjelser på ministerens vegne.

Beføjelser der ikke delegeres til Arbejdstilsynet

§ 4.

Stk. 1. Følgende beføjelser delegeres ikke til Arbejdstilsynet: 1) Fastsættelse af regler om betaling for myndighedsbehandling. 2) Ministerens bemyndigelse til delegation af beføjelser til andre statslige myndigheder, private organisationer eller selskaber m.v. (juridiske personer).

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2015.

Versioner

  1. 2015-05-30 · til 2015-10-23