Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på offshoreanlæg (Gennemførelse af direktiv 2014/27/EU)

OphævetVersion 2015-05-30fra 2015-05-30 til 2015-10-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2015/734@2015-05-30/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
  2. Bilag 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på offshoreanlæg 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF og Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1. (Gennemførelse af direktiv 2014/27/EU)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 672 af 16. juni 2010 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på offshoreanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 536 af 26. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:

2. § 1, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Symboler til markedsføring af farlige stoffer og blandinger, produkter og/eller udstyr berøres ikke af reglerne i denne bekendtgørelse.

3. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Energistyrelsen« til: »Arbejdstilsynet«.

4. I bilag 1 affattes punkt 12 således: 12. Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag 2, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag 7, punkt 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige i dette øjemed. Hvis bilag 2, punkt 3.2 ikke indeholder et passende advarselsskilt til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger mv. (CLP-forordningen) anvendes.

5. I bilag 2, pkt. 3.2, udgår advarselsskiltet » Skadelige eller irriterende stoffer « .

6. I bilag 2, pkt. 3.2, indsættes som slutnote til advarselsskiltet » Giv agt « : 1) Dette skilt må ikke anvendes til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, medmindre skiltet anvendes i overensstemmelse med bilag 7, pkt. 5, andet afsnit, til at angive oplagring af farlige stoffer eller blandinger.

7. Bilag 7 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2015.

Bilag 1

Bilag 1 » Bilag 7 Forskrifter for afmærkning af beholdere og rørsystemer 1. Beholdere, der anvendes på arbejdsstedet, og som indeholder farlige stoffer eller blandinger, som er klassificeret som farlige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger mv. (CLP-forordningen), og beholdere, der anvendes til oplagring af sådanne farlige stoffer eller blandinger, samt synlige rørsystemer, der indeholder eller leder sådanne farlige stoffer og blandinger, skal være forsynet med en mærkning/etikettering (piktogram eller symbol på en bundfarve), som fastsat i disse regler, medmindre andet følger af arbejdsmiljølovgivningens regler om mærkning. 1.1. Første afsnit finder ikke anvendelse på beholdere, der anvendes kortvarigt under arbejdet, eller beholdere, hvis indhold udskiftes hyppigt, forudsat at der træffes passende alternative foranstaltninger, f.eks. i form af underretning, oplæring eller instruktion, der garanterer det samme beskyttelsesniveau. 1.2. Den i første afsnit nævnte afmærkning kan: 1) erstattes af advarselsskilte som vist i bilag 2, med samme piktogram eller symbol, 2) suppleres med yderligere oplysninger som f.eks. det farlige stofs eller blandings navn og/eller formel samt nærmere oplysninger om risikoen, eller 3) for transport af beholderne på arbejdsstedet suppleres med eller erstattes af de skilte, som anvendes i EU i forbindelse med transport af farlige stoffer og blandinger. 2. Afmærkningen skal placeres som følger: 1) på den eller de synlige steder, 2) i form af skilte, selvklæbende mærker, eller 3) ved påmalinger. 3. De væsentlige krav, som er omhandlet i bilag 2, punkt 1.4, samt bestemmelserne i bilag 1, punkt 2, vedrørende anvendelse af skilte, gælder i givet fald også for den mærkning/etikettering, der er omhandlet i punkt 1 i dette bilag. 4. Afmærkningen af rør skal anbringes på et synligt sted i nærheden af de steder, der frembyder størst fare, såsom ventiler og samlinger, og med passende mellemrum, jf. dog punkt 1.2 og punkt 3. 5. Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag 2, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag 7, punkt 1, medmindre etiketterne på de forskellige emballager eller beholdere er tilstrækkelige i dette øjemed under hensyn til bilag 2, punkt 1.5, vedrørende størrelsen. 5.1. Oplagringer af en række farlige stoffer eller blandinger kan angives ved advarselsskiltet ”Giv agt”. 5.1.2. Ovennævnte skilte eller mærkning/etikettering skal alt efter omstændighederne placeres ved oplagringsområdet eller på døren ind til oplagringsrummet.«

Versioner

  1. 2015-05-30 · til 2015-10-23