Gelex

Bekendtgørelse om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven

GældendeVersion 2016-09-03
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2016/1143@2016-09-03/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.

Bekendtgørelse om personlige alarm- og pejlesystemer efter sundhedsloven

I medfør af § 27 d, stk. 7, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret ved lov nr. 383 af 27. april 2016, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. De personlige alarmsystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, omfatter udstyr, som er egnet til at opdage, at en patient forlader eller er ved at forlade sygehusafdelingen.

Stk. 2. De systemer, der er nævnt i stk. 1, kan blandt andet bestå af elektroniske dør- og trædemåtter, sensorer, fotoceller og zonealarmer.

§ 2.

Stk. 1. De personlige pejlesystemer, der er nævnt i § 27 d i sundhedsloven, omfatter udstyr, som er egnet til at lokalisere patienter, som har forladt sygehusafdelingen, f.eks. GPS-udstyr.

Stk. 2. Der må alene anvendes udstyr, som kan fastgøres eller placeres på patienten selv eller i dennes jakke, sko, rollator, som armbåndsur eller lignende.

Stk. 3. Udstyret må ikke påsættes gennem operative indgreb eller ved gennembrud af hud.

§ 3.

Stk. 1. Udstyr, som nævnt i §§ 2-3 omfatter ikke udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge flere patienter, f.eks. tv- og videoovervågning.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2016.

Versioner

  1. 2016-09-03