Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2016/1318@2016-11-15/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1231 af 7. oktober 2016 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2016, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: I medfør af § 32, stk. 1 og 6, § 39, stk. 2, § 45, stk. 3, § 49, stk. 2, § 50, stk. 2, og § 52 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., § 10 a, stk. 2, § 21 b, stk. 9, § 104, stk. 2, og § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, § 88, stk. 5, og § 100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved lov nr. 624 af 8. juni 2016, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
2. Efter kapitel 16 indsættes: Kapitel 16 a Test af tællere § 64 a. Ved forberedelse af it-understøttelsen af arbejdsløshedskassens tællere, jf. kapitel 2 i bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration, skal den enkelte a-kasse gennemføre test af tællerne for at sikre, at tællerne opgøres rigtigt og ens.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. november 2016.