Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2016/754@2016-06-23/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Efter statsministerens indstilling er der ved kongelig resolution af 8. juni 2016 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:
§ 1.
Stk. 1. Ressortansvaret for Teleklagenævnet, herunder afsnit VII i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, overføres fra energi-, forsynings- og klimaministeren til erhvervs- og vækstministeren pr. 1. januar 2017.
§ 2.
Stk. 1. Ressortansvaret for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder og Tvistighedsnævnet, herunder ansvaret for nævnenes nedsættelse og virksomhed, jf. § 47, stk. 2-4, og § 64 i lov om erhvervsuddannelser, overføres fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling til erhvervs- og vækstministeren pr. 1. januar 2017.
§ 3.
Stk. 1. Ressortansvaret for Energiklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet, herunder lov om Natur- og Miljøklagenævnet, overføres fra miljø- og fødevareministeren til erhvervs- og vækstministeren pr. 1. januar 2017.