Gelex

Bekendtgørelse om hegning i de ydre koge i Tøndermarsken

GældendeVersion 2016-06-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2016/869@2016-06-29/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Hegning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.

Bekendtgørelse om hegning i de ydre koge i Tøndermarsken

I medfør af § 18, stk. 4, og § 50, stk. 2, i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 1621 af 10. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Hegning

§ 1.

Stk. 1. I de områder, der efter §§ 4 og 5 i lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken er udlagt eller udlægges til vedvarende græsarealer, må der ikke foretages hegning.

Stk. 2. Eksisterende hegn langs skelgrøfter skal fjernes i forbindelse med istandsættelsesarbejder efter § 31 i lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, dog senest den 1. april 1994.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder ikke hegning, der er nødvendig af hensyn til digernes sikkerhed, eller hegning langs veje, afvandings- og vandforsyningskanaler, bortset fra skelgrøfter, samt langs landegrænsen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 gælder ikke for nødvendig hegning ved led samt etablering og vedligeholdelse af fangfolde.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 gælder ikke ved hegning omkring flere fenner, såfremt hegningen omfatter mindst 8 fenner og et areal på mindst 20 ha.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 gælder ikke midlertidig hegning, hvor hegnet kun er opsat et år, og der herefter følger en periode på mindst et år uden hegn.

§ 2.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter høring af de berørte parter meddele tidsbegrænsede dispensationer fra hegningsforbuddet i § 1, stk. 1, for eksempel hvor veterinærhygiejniske, forureningsmæssige eller andre ganske særlige forhold gør dette nødvendigt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages.

§ 3.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen påser, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.

Stk. 2. Opsætning af hegn omkring flere fenner og midlertidige hegn efter § 1, stk. 5 og stk. 6, skal meddeles til kommunalbestyrelsen inden opsætning af hegnet.

§ 4.

Stk. 1. Med bøde straffes den, der: 1) tilsidesætter vilkår for en dispensation efter § 2 eller 2) undlader at efterkomme påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen underretter Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning om de afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsen.

§ 6.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. .

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1310 af 20. november 2006 om hegning i de ydre koge i Tøndermarsken ophæves.

Versioner

  1. 2016-06-29