Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit

OphævetVersion 2017-12-08fra 2017-12-08 til 2018-12-18
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/1425@2017-12-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit

§ 1

I bekendtgørelse nr. 332 af 7. april 2016 om god skik for boligkredit, som ændret ved bekendtgørelse nr. 606 af 23. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1204 af 10. november 2017, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 43, stk. 2 og stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, § 7, stk. 2, og § 26, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, og § 8 a, stk. 2, og § 22, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, fastsættes:

2. I § 21 indsættes efter stk. 3 som nyt stk. 4: Stk. 4. En boligkreditgiver må som udgangspunkt ikke indgå risikable aftaler om realkreditlån eller realkreditlignende lån med høj belåningsgrad med forbrugere, der er fysiske personer, hvis forbrugeren herved får en høj gældsfaktor.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Versioner

  1. 2017-12-08 · til 2018-12-18