Bekendtgørelse om en vis adgang til fordeling ud fra lokale forhold af elever til almene gymnasiale uddannelser
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/1773@2018-01-03/da
Indhold
Bekendtgørelse om en vis adgang til fordeling ud fra lokale forhold af elever til almene gymnasiale uddannelser
I medfør af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af 23. oktober 2017, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Bekendtgørelsen gælder ved fordeling af elever til almene gymnasiale uddannelser i medfør af lovens § 12, stk. 3, og de regler, som undervisningsministeren har fastsat i medfør af lovens § 12, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.
§ 2.
Stk. 1. Fordelingsudvalget kan i helt særlige tilfælde begrundet i lokale forhold beslutte, at en institution optager et mindre antal ansøgere i stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på institutionen efter § 29, stk. 1, i den bekendtgørelse, som er nævnt i § 1, eller, hvis institutionen er godkendt med en særlig profil, efter institutionens særlige fordelingskriterium, jf. § 29, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.
§ 3.
Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 35-36 i den bekendtgørelse, som er nævnt i § 1, finder tilsvarende anvendelse ved fordelingsudvalgets beslutninger efter § 2.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2018.