Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.

GældendeVersion 2017-05-12
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/455@2017-05-12/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 50, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., § 68, stk. 1 og 2, § 68 a, stk. 3 og 4, § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, § 83, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, og § 118, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1:

2. § 36 affattes således: § 36. Der må ikke transporteres andre personer på et elektrisk drevet en-akslet køretøj end føreren.

3. Efter § 37 indsættes: Kapitel 12 a Udtagelse og undersøgelse af cykler og cyklers udstyr § 37 a. Som led i produkttilsyn efter færdselslovens § 68 a kan Færdselsstyrelsen udtage cykler og cyklers udstyr hos den erhvervsdrivende. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan foretage undersøgelser af cykler og cyklers udstyr udtaget i medfør af stk. 1. Er det nødvendigt for undersøgelsen, kan Færdselsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Stk. 3. I de tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at cykler og cyklers udstyr ikke er i overensstemmelse med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende Færdselsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter stk. 1 og nødvendige udgifter til undersøgelser efter stk. 2.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Versioner

  1. 2017-05-12