Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/456@2017-05-12/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 413 af 8. maj 2007 om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.) foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: I medfør af § 68, stk. 1 og 2, § 68 a, stk. 3 og 4, § 81 a og § 118, stk. 8, 1. pkt. i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1:
2. Efter § 9 indsættes: Udtagelse og undersøgelse af personligt sikkerhedsudstyr § 9 a. Som led i produkttilsyn efter færdselslovens § 68 a kan Færdselsstyrelsen udtage personligt sikkerhedsudstyr hos den erhvervsdrivende. Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan foretage undersøgelser af det personlige sikkerhedsudstyr udtaget i medfør af stk. 1. Er det nødvendigt for undersøgelsen, kan Færdselsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Stk. 3. I de tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at det personlige sikkerhedsudstyr ikke er i overensstemmelse med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende Færdselsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter stk. 1 og nødvendige udgifter til undersøgelser efter stk. 2.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.