Gelex

Bekendtgørelse om et autorisationsregister og offentliggørelse af afgørelser m.v. i tilsynssager på psykologområdet

OphævetVersion 2017-06-01fra 2017-06-01 til 2017-11-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/564@2017-06-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Fortegnelse over autoriserede psykologer
    1. § 1.
    2. § 2.
  3. Offentliggørelse af afgørelser, domme og kendelser om autorisationsfratagelse
    1. § 3.
    2. § 4.
    3. § 5.
  4. Dataansvar
    1. § 6.
  5. Ikrafttrædelsesbestemmelse
    1. § 7.

Bekendtgørelse om et autorisationsregister og offentliggørelse af afgørelser m.v. i tilsynssager på psykologområdet

I medfør af § 11, stk. 2, og § 11 a, stk. 4, i lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 8. marts 2012, som ændret ved lov nr. 190 af 27. februar 2017, fastsættes:

Fortegnelse over autoriserede psykologer

§ 1.

Stk. 1. Psykolognævnet fører en fortegnelse over, hvilke psykologer der har en autorisation.

Stk. 2. Af fortegnelsen skal fremgå: 1) Den autoriserede psykologs navn. 2) Den autoriserede psykologs uddannelse. 3) Den autoriserede psykologs autorisationsnummer. 4) I hvilket år den autoriserede psykolog har modtaget sin autorisation.

Stk. 3. Psykolognævnet skal gøre fortegnelsen offentligt tilgængelig på nævnets hjemmeside.

§ 2.

Stk. 1. Psykolognævnet skal fjerne en autoriseret psykologs oplysninger fra fortegnelsen, jf. § 1, hvis: 1) Den autoriserede psykolog fraskriver sig sin autorisation, jf. § 10 i lov om psykologer m.v. 2) Psykolognævnet træffer afgørelse om fratagelse af autorisation efter § 3 i lov om psykologer m.v., og den autoriserede psykolog ikke ønsker sagen afgjort ved dom. 3) Der foreligger en endelig dom om fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om psykologer m.v. 4) Psykolognævnet træffer afgørelse om midlertidig fratagelse af autorisation, jf. § 5 i lov om psykologer m.v. 5) Psykolognævnet træffer afgørelse om fratagelse af autorisation efter § 7, stk. 2, i lov om psykologer m.v. 6) Der foreligger en dom eller kendelse om frakendelse af retten til at udøve hverv som autoriseret psykolog, jf. § 79, stk. 1 og 4, i straffeloven.

Stk. 2. Psykolognævnet skal foretage fjernelse efter stk. 1 snarest og senest 14 dage efter, at Psykolognævnet har modtaget meddelelse om fraskrivning som nævnt i stk. 1, nr. 1, har truffet afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, en dom er endelig som nævnt i stk. 1, nr. 3, eller Psykolognævnet har modtaget meddelelse om en dom eller kendelse som nævnt i stk. 1, nr. 6.

Offentliggørelse af afgørelser, domme og kendelser om autorisationsfratagelse

§ 3.

Stk. 1. Psykolognævnet offentliggør, jf. § 11 a, stk. 1-3, i lov om psykologer m.v., følgende afgørelser, domme og kendelser vedrørende autorisationsfratagelse: 1) Dom om fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om psykologer m.v. 2) Psykolognævnets afgørelse om fratagelse af autorisation, jf. § 3 i lov om psykologer m.v., når den autoriserede psykolog ikke ønsker sagen afgjort ved dom. 3) Psykolognævnets afgørelse om midlertidig fratagelse af autorisation, jf. § 5 i lov om psykologer m.v. 4) Psykolognævnets afgørelse om fratagelse af autorisation, jf. § 7, stk. 2, i lov om psykologer m.v. 5) Dom eller kendelse om frakendelse af retten til at udøve hverv som autoriseret psykolog, jf. § 79, stk. 1 og 4, i straffeloven.

§ 4.

Stk. 1. Offentliggørelse efter § 3 skal ske på Psykolognævnets hjemmeside.

Stk. 2. Ved offentliggørelse efter § 3 offentliggøres følgende oplysninger: 1) Psykologens navn og autorisationsnummer. 2) Tidspunktet for afsigelsen af dommen eller kendelsen, eller det tidspunkt hvor afgørelsen er truffet.

§ 5.

Stk. 1. Offentliggørelse af en afgørelse, dom eller kendelse, jf. § 3, skal ske umiddelbart efter, at den er truffet eller meddelt til Psykolognævnet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. En dom, jf. § 3, nr. 1 og 5, offentliggøres først, når dommen er endelig, og dommen ikke længere kan ankes uden tilladelse.

Stk. 3. En kendelse, jf. § 3, nr. 5, offentliggøres først, når kendelsen er endelig og ikke kan kæres uden tilladelse.

Stk. 4. En afgørelse, jf. § 3, nr. 2-4, offentliggøres dagen efter, at afgørelsen er sendt til vedkommende psykolog.

Stk. 5. En afgørelse, dom eller kendelse, som er offentliggjort, jf. § 3, forbliver offentlig, så længe afgørelsen er gældende, dog højst i 5 år.

Stk. 6. Anmodning om genoptagelse af en afgørelse afbryder ikke offentliggørelse efter § 3.

Dataansvar

§ 6.

Stk. 1. Psykolognævnet er dataansvarlig for oplysninger, som nævnet offentliggør efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 7.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Versioner

  1. 2017-06-01 · til 2017-11-24