Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/635@2017-06-03/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2015 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, ændres »50.000 euro pr. enhed« til: »100.000 euro pr. enhed«.
2. § 11, stk. 2, affattes således: En årsrapport, som er offentliggjort, kan omgøres, hvis offentliggørelsen af den nye årsrapport er i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold, jf. dog stk. 3. Den nye årsrapport indberettes i REGNSKAB BASIS eller REGNSKAB SPECIAL sammen med en redegørelse for, hvorfor den tidligere indberettede årsrapport omgøres. Redegørelsen offentliggøres sammen med årsrapporten.
3. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Omgørelse, jf. stk. 2, er ikke tilladt, hvis den nye årsrapport indeholder nye oplysninger om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres, jf. årsregnskabslovens § 10 a. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
4. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf. stk. 2 og 3« til: »jf. stk. 2-4«.
5. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.
6. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.
7. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Udarbejder virksomheden årsrapport, som præsenteres på dansk eller engelsk og et andet sprog, skal virksomheden anvende REGNSKAB SPECIAL ved indberetning af årsrapporten.
8. I § 17, stk. 7, ændres »Erhvervsstyrelsen offentliggør XBRL-filen,« til: »Erhvervsstyrelsen offentliggør XBRL-filen og eventuelle andre sammenlignelige dataformater, som Erhvervsstyrelsen danner på baggrund af XBRL-filen,«.
9. § 19, stk. 2, affattes således: Der kan foretages clob-opmærkning af ledelsespåtegningens tekstafsnit. Der skal gives særskilt oplysning om følgende: 1) De ansvarlige ledelsesmedlemmers underskrifter, herunder om eventuel uenighed, jf. årsregnskabslovens §§ 9 og 10. 2) Oplysning om, at årsregnskabet for det kommende år ikke skal revideres, jf. årsregnskabslovens § 10 a, uanset om oplysningen gives i forbindelse med ledelsespåtegningen eller ledelsesberetningen.
10. I § 19 indsættes efter stk. 5 som nye stykker: Stk. 6. Indeholder en eventuel ledelsesberetning eller noterne en redegørelse for god fondsledelse, eller henvises der i ledelsesberetningen eller noterne til en hjemmeside, hvor en sådan redegørelse er offentliggjort, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Indeholder en eventuel ledelsesberetning eller noterne en redegørelse for fondens uddelingspolitik, eller henvises der i ledelsesberetningen eller noterne til en hjemmeside, hvor en sådan redegørelse er offentliggjort, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Indeholder en eventuel ledelsesberetning en beretning om betaling til myndigheder, eller henvises der i ledelsesberetningen til en hjemmeside, hvor en sådan beretning er offentliggjort, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 9 og 10.
11. I § 19, stk. 6, indsættes som nr. 6: 6) Oplysning om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud, hvis oplysningerne herom er givet i noterne.
12. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 8, 9 og 10: 8) I erhvervsdrivende fonde en eventuel redegørelse for god fondsledelse eller oplysning om, hvor på virksomhedens hjemmeside en sådan redegørelse eventuelt er offentliggjort, med angivelse af den internetadresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen. 9) I erhvervsdrivende fonde en eventuel redegørelse for fondens uddelingspolitik eller oplysning om, hvor på virksomhedens hjemmeside en sådan redegørelse eventuelt er offentliggjort, med angivelse af den internetadresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen. 10) En eventuel beretning om betaling til myndigheder eller oplysning om, hvor på virksomhedens hjemmeside en sådan beretning eventuelt er offentliggjort, med angivelse af den internetadresse, der skal benyttes for at komme til beretningen.
13. I § 20, stk. 3, ændres »heldhed« til: »helhed«.
14. I § 28, stk. 4, ændres »Revisionsvirksomhedens CVR-nummer skal anføres.« til: »Revisionsvirksomhedens CVR-nummer og revisors MNE-nummer skal anføres.«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2-6, har virkning for regnskabsdokumenter, som indberettes efter den 1. januar 2018.
Stk. 3. § 1, nr. 9-12 og 14, har virkning for regnskabsår, der slutter den 31. december 2017 eller senere.