Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

OphævetVersion 2017-08-19fra 2017-08-19 til 2018-01-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/983@2017-08-19/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1259 af 26. oktober 2016 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. foretages følgende ændring:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 1-5, § 1 a, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1, § 24 og § 27 i bekendtgørelse af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (Landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.765 af 19. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2017 om Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser:

2. § 31, stk. 2 og 3 affattes således: Stk. 2. Efterafgrøder i form af udlæg af græs eller andre urteagtige planter, jf. stk. 1, nr. 1, der anmeldes som miljøfokusområder, skal senest være udsået i hovedafgrøden 31. maj i ansøgningsåret. Hvis hovedafgrøden er majs, skal udlæg af græs eller andre urteagtige planter dog senest være udsået 30. juni i ansøgningsåret. Øvrige efterafgrøder, jf. stk. 1, nr. 2, udsås i perioden 1. juli til og med 1. august. Efterafgrøder, der består af korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg skal dog senest være udsået 20. august i ansøgningsåret. I 2017 skal efterafgrøder, der består af korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg dog senest være udsået 30. august. Stk. 3. Nedpløjning, nedvisning eller anden form for destruktion af efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder, må tidligst ske 20. oktober i ansøgningsåret. I 2017 må dette dog tidligst ske 30. oktober.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2017.

Versioner

  1. 2017-08-19 · til 2018-01-30