Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2017/985@2017-08-19/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
§ 1
I bekendtgørelse nr. 320 af 5. april 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: I medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven og § 7 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, fastsættes efter bemyndigelse, herunder i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2017 om Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser:
2. I § 7 indsættes som stk. 2 : Stk. 2. I 2017 skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg, der anvendes som målrettede efterafgrøder, uanset stk. 1, nr. 3, være sået senest den 30. august. Målrettede efterafgrøder, bortset fra målrettede efterafgrøder sået som udlæg i majs, må i 2017 uanset stk. 1, nr. 4, tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 30. oktober.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2017.