Bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende institutioner
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2018/101@2018-02-10/da
Bekendtgørelse om midlertidig regulering af budget- og bevillingsmæssige forhold som værn mod visse økonomiske dispositioner forud for påtænkt udspaltning ved etablering af forberedende grunduddannelse og tilhørende institutioner
I medfør af § 39 og § 57 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af 23. oktober 2017, og § 25, stk. 2, og § 38 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, og efter forhandling med finansministeren fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
§ 1.
Stk. 1. Bekendtgørelsen omfatter institutioner, der er godkendt til at varetage opgaven som voksenuddannelsescenter.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for økonomiske dispositioner, der vedrører varetagelsen af opgaven som voksenuddannelsescenter.
Væsentlige økonomiske dispositioner
§ 2.
Stk. 1. Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner, når dispositionerne er nødvendige for institutionens uforstyrrede varetagelse af de opgaver, som institutionen skal varetage, jf. dog § 4.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter økonomiske dispositioner på 50.000 kr. og derover.
§ 3.
Stk. 1. Institutionen kan alene foretage økonomiske dispositioner, der er nødvendige, jf. § 2, og som overstiger 500.000 kr., når dispositionerne er godkendt af bestyrelsen.
§ 4.
Stk. 1. Institutionen kan foretage økonomiske dispositioner, som ikke er omfattet af § 2, men som overstiger 1.000.000 kr., når dispositionerne efter ansøgning fra bestyrelsen er godkendt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for undervisningsministeren.
Ikrafttrædelse
§ 5.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 2018 og finder anvendelse for dispositioner foretaget indtil den 1. august 2019.