Bekendtgørelse om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2018/564@2018-05-30/da
Indhold
Bekendtgørelse om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v.
I medfør af § 7, stk. 1 og 5, i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1.
Stk. 1. Erhvervsministeren etablerer og driver en tjeneste på internettet med henblik på videregivelse af ejendomsdatarapporter til brug ved handel med fast ejendom m.v.
§ 2.
Stk. 1. Ved indhentning af en ejendomsdatarapport gennem den tjeneste, der er nævnt i § 1, betaler bestilleren et gebyr på 154 kr. (2018-niveau). Gebyret kan pris- og lønreguleres hvert år den 1. januar. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Gebyret kan reguleres første gang den 1. januar 2019.
§ 3.
Stk. 1. Indtil 6 måneder efter bestilling af en ejendomsdatarapport efter § 2 kan ejendomsdatarapportens bestiller uden yderligere gebyr opdatere ejendomsdatarapporten gennem de tjenester, der er nævnt i § 1. Der sker dog ikke opdatering af oplysninger i ejendomsdatarapporten, som stammer fra datakilder, der er ændret væsentligt siden indhentningen af ejendomsdatarapporten. En ejendomsdatarapport kan maksimalt opdateres efter 1. pkt. 2 gange.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1003 af 23. oktober 2012 om digital adgang til ejendomsoplysninger i forbindelse med ejendomshandel m.v. ophæves.