Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område i forbindelse med covid-19
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2020/1665@2020-11-21/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område i forbindelse med covid-19
§ 1
I bekendtgørelse nr. 393 af 7. april 2020 om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område i forbindelse med covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1379 af 17. september 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 1 b indsættes: § 1 c. Uanset fristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., skal årsrapporten for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C, hvis regnskabsår afsluttes den 30. juni 2020, være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 2020, hvis det som direkte eller indirekte følge af de særlige restriktioner relateret til covid-19, der er indført i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner, må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for virksomheden at overholde fristen i årsregnskabslovens § 138. Stk. 2. En virksomhed, der benytter fristen i stk. 1, skal meddele dette til Erhvervsstyrelsen på indberet@erst.dk senest den 30. november 2020.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. november 2020.