Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020

GældendeVersion 2021-06-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/1479@2021-06-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020

§ 1

I bekendtgørelse nr. 825 af 26. april 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020, foretages følgende ændringer:

1. I indledningen ændres »§ 7, stk. 4, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme« til: »§ 7, stk. 3, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021,«.

2. § 2, nr. 1, 2. pkt., affattes således: Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak, skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed.

3. I § 2 indsættes som nr. 15: 15) Koncern: Alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

4. I § 26, stk. 6, 1. pkt., ændres »der har udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden« til: »hvor koncernen har en samlet omsætningsnedgang på 30 pct. og hvor koncernen har udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden«.

5. I § 26, stk. 6, 5. pkt., affattes således: Kompensationen som beregnet under § 24, stk. 2, må for virksomheder i en koncern samlet set endvidere ikke overstige.

6. § 26, stk. 6, nr. 1 og 2, affattes således: 1) 90 pct. af koncernens udækkede faste omkostninger for koncerner med ansatte svarende til færre end 50 fuldtidsbeskæftigede, og som har en omsætning eller en balancesum på mindre end 10 mio. EUR fra de koncernforbundne virksomhedens senest aflagte årsrapport med balancedag senest den 29. februar 2020, eller 2) 70 pct. af koncernens udækkede faste omkostninger for øvrige virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1.

7. I § 31, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »omfattet af § 26, stk. 6, skal oplyse«: »om virksomhedens og koncernens« og efter »29. februar 2020.« indsættes: »Oplysningerne skal afgives på koncernniveau.«

8. I § 32, stk. 3, ændres »ansøgt« til: »fået godkendt en ansøgning« og efter »der har været afgivet ved tidligere« indsættes: »godkendt«.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 1, nr. 2-7, finder anvendelse på ansøgninger modtaget fra og med den 15. januar 2021.

Versioner

  1. 2021-06-29