Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/1593@2021-07-08/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1535 af 1. juli 2021 om erhvervsuddannelsen til elektriker foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »verificering« til: »verifikation«.
2. § 4, stk. 1, nr. 6, affattes således: 6) Eleven kan anvende grundlæggende viden om energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger i forbindelse med installationsopgaver.
3. § 4, stk. 1, nr. 14, affattes således: 14) Eleven kan udføre verifikation og kvalitetssikre i henhold til relevante love og regler samt standarder og udarbejde den tekniske dokumentation for kvalitetssikring.
4. § 4, stk. 1, nr. 29, affattes således: 29) Eleven har specialiserede el-tekniske kompetencer inden for fx kommunikationsnetværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer, energieffektivisering eller sikringsanlæg.
5. § 6, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Projektprøven ved afslutningen af det obligatoriske forløb varer 2 timer og 20 minutter og består af en skriftlig test samt en mundtlig overhøring af 20 minutters varighed. Den mundtlige overhøring tager udgangspunkt i en praktisk opgave, der er gennemført som en del af de uddannelsesspecifikke fag. Projektprøven skal udføres alene. De opgaver, der indgår i projektprøven, stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Der gives én samlet karakter for projektprøvens skriftlige test, den praktiske opgave med teknisk dokumentation samt den mundtlige overhøring.
6. § 6, stk. 7, affattes således: Stk. 7. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 af alle grundfag og have opnået mindst karakteren 02 i hvert af de uddannelsesspecifikke fag. De valgfrie uddannelsesspecifikke fag bedømmes på baggrund af en prøve.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.