Bekendtgørelse om offentlige myndigheders adgang til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/196@2021-02-12/da
Indhold
Bekendtgørelse om offentlige myndigheders adgang til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
I medfør af § 7 c, stk. 5, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018, som ændret ved lov nr. 1939 af 15. december 2020, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Offentlige myndigheder kan få adgang til alle oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i forbindelse med: 1) Kontrol med overholdelse af arbejdsklausuler ved levering af tjenesteydelser til det offentlige. 2) Offentlige myndigheders opgave med at hindre udbredelse af og smitte med covid-19. 3) Kontrol med overholdelse af krav til boligens indretning, når arbejdsgiver stiller bolig til rådighed, jf. lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.
§ 2.
Stk. 1. Offentlige myndigheder som får adgang efter § 1, må kun anvende oplysninger fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), i det omfang anvendelsen er nødvendig for at kunne varetage de opgaver, som begrunder adgangen.
§ 3.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2021.