Gelex

Bekendtgørelse om forbud mod at lande med passagerer i Grønland

OphævetVersion 2021-02-26fra 2021-02-26 til 2021-05-07
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/263@2021-02-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Forbud mod landing med passagerer
    1. § 1.
  3. Straf
    1. § 2.
  4. Ikrafttræden
    1. § 3.

Bekendtgørelse om forbud mod at lande med passagerer i Grønland

I medfør af § 3, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, fastsættes:

Forbud mod landing med passagerer

§ 1.

Stk. 1. Kommercielle og ikke-kommercielle civile luftfartsoperatører, der flyver fra en lufthavn beliggende uden for Grønland, må ikke lande med passagerer i en lufthavn i Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for: 1) Direkte passagerflyvninger, der afgår fra en dansk lufthavn. 2) Passagerflyvninger til Thule Air Base. 3) Tekniske mellemlandinger i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Kulusuk, hvor passagererne ikke forlader luftfartøjet. 4) Landinger i forbindelse med brug af grønlandske lufthavne som alternativ flyveplads.

Straf

§ 2.

Stk. 1. Efter luftfartslovens § 149, stk. 8, straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Efter luftfartslovens § 149, stk. 14, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttræden

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 19. april 2021.

Versioner

  1. 2021-02-26 · til 2021-05-07