Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19

OphævetVersion 2021-02-27fra 2021-02-27 til 2021-04-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/282@2021-02-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19

§ 1

I bekendtgørelse nr. 113 af 29. januar 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således: I medfør af § 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, § 10, stk. 1, § 21, § 51, § 65, § 81 og § 89 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov nr. 525 af 27. april 2020, § 13, stk. 15, og § 44 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, og § 62, stk. 10, og § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:

2. § 1, stk. 1, nr. 1 , affattes således: 1) § 25 om, at cv-samtaler for dagpengemodtagere skal holdes ved personligt fremmøde hos arbejdsløshedskassen. A-kasserne kan vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.

3. § 1, stk. 1, nr. 2 , affattes således: 2) § 33, stk. 1 og stk. 6, om, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, og at arbejdsløshedskassen skal deltage i de fælles jobsamtaler ved personligt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Jobcenteret kan vælge, om jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.

4. § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. , og nr. 4, 2. pkt. , ophæves.

5. § 2, stk. 1, nr. 1 , affattes således: 1) § 9, stk. 1, om afholdelse af møder i rehabiliteringsteamet med henblik på at afgive indstilling i sager, inden kommunen træffer afgørelser. Kommunen skal med udgangspunkt i den konkrete sag vælge, om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder.

6. I § 3, stk. 3 , udgår: » i perioden fra den 20. december 2020 og frem til og med den 28. februar 2021«

7. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2 , affattes således: 1) A-kasserne kan vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. 2) Uanset § 12, stk. 1-4, har medlemmet ikke pligt til at deltage i virksomhedsrettede tilbud, jf. § 1. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet frivilligt har accepteret at deltage eller fortsætte i tilbuddet.

8. § 5, stk. 1, nr. 1 og 2 , affattes således: 1) Uanset § 10 er et medlem ikke selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund har afslået at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, jf. § 1. 2) Uanset § 11 er et medlem ikke selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund ophører i et virksomhedsrettet tilbud, jf. § 1. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet frivilligt har accepteret at deltage eller fortsætte i tilbuddet.

9. § 6, stk. 1, nr. 1 , affattes således: 1) § 13 b, stk. 1, 6. pkt., om, at opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Jobcentret kan vælge, om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.

10. § 6, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. , og nr. 3, 2. pkt. , ophæves.

11. § 7, stk. 1, 2. pkt. ophæves.

12. § 7, stk. 5 , affattes således: Stk. 5. For så vidt angår kravet i lovens § 15, stk. 1, om, at personen, som skal deltage i løntilskudsjob ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap, ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning, kan kravet fraviges i de tilfælde, hvor kravet om de 2 år er udløbet umiddelbart op til den 15. december 2020 eller herefter, og hvor personen ikke har kunnet opnå ansættelse som følge af den nationale udmelding om restriktioner i beskæftigelsesindsatsen.

13. § 8 affattes således: § 8. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder til møde mellem den person, som en afgørelse vedrører og den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, jf. § 20, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019. Kommunen skal med udgangspunkt i den konkrete sag vælge, om mødet skal være et møde, hvor deltagerne er fysisk tilstede, et telefonisk eller et virtuelt møde.

14. § 9, nr. 1 og 2 , affattes således: 1) § 7, stk. 1, om opgørelse af tidsperioder, så timer i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, ikke medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perioderne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til tilbud. 2) § 18, stk. 1, og § 22, stk. 3, om tilmelding som arbejdssøgende, så kravene om personlig fremmøde på jobcenteret i forbindelse med tilmeldingen hos jobcenteret fraviges. Jobcenteret kan vælge, om tilmeldingen og den indledende vurdering efter bekendtgørelsens § 4 for personer, der har ansøgt om kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. februar 2021.

Versioner

  1. 2021-02-27 · til 2021-04-14