Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/29@2021-01-14/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1682 af 13. november 2020 om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2174 af 17. december 2020 og bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2021, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 3, stk. 1, § 7, stk. 4, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme og i medfør af akt nr. 302 af 17. september 2020, akt nr. 325 af 1. oktober 2020, akt nr. 10 af 22. oktober 2020, akt nr. 35, akt nr. 36 og akt nr. 40 af 12. november 2020, akt nr. 95 af 3. december 2020, akt nr. 134 af 17. december 2020 og akt nr. 138 af 12. januar 2021, fastsættes:«.
2. I § 1, stk. 4, nr. 3, litra a, indsættes efter »er«: »direkte«.
3. § 4, stk. 6, 4. pkt., affattes således: Selvstændige ramt af den delvise nedlukning, jf. § 1, stk. 4, nr. 9, kan ansøge om kompensation for perioden fra og med den 9. december 2020 til og med den 17. januar 2021.
4. § 4, stk. 6, 5. pkt., ophæves.
5. Bilag 1 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2021.
Stk. 2. Ansøgere, der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 1, har fået udbetalt kompensation efter bekendtgørelse nr. 1682 af den 13. november 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2174 af 17. december 2020 og bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2021, kan ansøge om efterregulering af kompensationen efter denne bekendtgørelse.