Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirus-sygdom 2019 (COVID-19)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/607@2021-04-12/da
Bekendtgørelse om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirus-sygdom 2019 (COVID-19)
I medfør af § 58 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Udløber gyldighedstiden på et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, i perioden 1. september 2020 til 12. maj 2021, forlænges gyldighedstiden for disse kategorier til den 13. maj 2021.
Stk. 2. Stk. 1. finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 2.
Stk. 1. Udløber gyldighedstiden for et uddannelsesbevis til fører af køretøjer til vejtransport af farligt gods, udstedt i medfør af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, i perioden 1. september 2020 til 12. maj 2021, forlænges gyldighedstiden til den 13. maj 2021.
Stk. 2. Stk. 1. finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 3.
Stk. 1. Udløber gyldighedstiden for et sikkerhedsrådgiverbevis, udstedt i medfør af bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, i perioden 1. september 2020 til 12. maj 2021, forlænges gyldighedstiden til den 13. maj 2021.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for kørsel i Danmark.
§ 4.
Stk. 1. Er det anført på et kørekort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om kørekort, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer, og udløber gyldighedstiden på denne godkendelse i perioden 1. september 2020 til 12. maj 2021, forlænges gyldighedstiden for denne godkendelse til den 13. maj 2021.
§ 5.
Stk. 1. Udløber gyldighedstiden for et legitimationskort, udstedt i medfør af bekendtgørelse om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter, i perioden 1. september 2020 til 12. maj 2021, forlænges gyldighedstiden til den 13. maj 2021.
§ 6.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 13. maj 2021.