Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/840@2021-05-08/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
§ 1
I bekendtgørelse nr. 811 af 5. maj 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 815 af 5. maj 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, nr. 3, affattes således: 3) Lokaler, der anvendes til musik- og kulturskoler og andre kunstskoler for børn og unge under 18 år og personer på 18 år eller derover, hvis tilstedeværelse er nødvendig for en forsvarlig afholdelse af aktiviteterne, samt grundkurser på kunstområdet, jf. dog stk. 5 og § 2.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »træningscentre«: », lokaler i stadions«.
3. I § 5, stk. 5, nr. 2, indsættes efter »træningscentre«: », lokaler i stadions«.
4. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 3: 3) Lokaler i stadions, hvor der afvikles fodboldkampe, der er omfattet af bekendtgørelse om afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
5. I § 9, stk. 1, indsættes efter »musik- og kulturskoler,«: »grundkurser på kunstområdet,«.
6. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. dog«: »nr. 3 og«.
7. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: 3) I lokaler, som er ubemandede eller alene er bemandede i dele af lokalets åbningstid, og hvor der udøves idrætsaktiviteter organisereret af foreninger uden tilstedeværelse af en træner, instruktør, holdleder eller lignende, skal kontrol af, om besøgende, brugere, tilskuere og lignende på 12 år og derover har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, jf. § 7, stk. 1, dog ske ved brug af stikprøvekontrol mindst 1 gang i døgnet, i det omfang der ikke foretages kontrol i henhold til nr. 2. Ved stikprøvekontrol, jf. 1. pkt., forstås kontrol af alle de tilstedeværende idrætsudøvere i lokalet på det tidspunkt, hvor kontrollen foretages, bortset fra udøvere, der er tilstede sammen med en træner, instruktør, holdleder eller lignende. Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
8. I § 14, stk. 1, nr. 2 , ændres »covid-19-test, jf. stk. 2« til: »PCR-test, jf. stk. 3«.
9. I § 15, stk. 2, nr. 1 , indsættes efter »kultur-, aktivitets- og medborgerhuse,«: »grundkurser på kunstområdet,«.
10. I § 16, indsættes som nr. 5 : 5) Børn og unge under 18 år på grundkurser på kunstområdet omfattet af § 15, stk. 2, nr. 1.
11. I § 22, stk. 2, ændres »§ 13, nr. 2« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2021.