Gelex

Bekendtgørelse om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på dagtilbudsområdet i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

OphævetVersion 2021-05-12fra 2021-05-12 til 2024-10-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/892@2021-05-12/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
  2. Regler fastsat i medfør af dagtilbudsloven
    1. § 2.
    2. § 3.
    3. § 4.
    4. § 5.
    5. § 6.
  3. Øvrige bestemmelser
    1. § 7.
    2. § 8.

Bekendtgørelse om fravigelse af regler fastsat på bekendtgørelsesniveau på dagtilbudsområdet i henhold til lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

I medfør af § 8, stk. 3, i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Helsingør og Rebild Kommuner er omfattet af denne bekendtgørelse.

Regler fastsat i medfør af dagtilbudsloven

§ 2.

Stk. 1. Såfremt kommunen i medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet har truffet beslutning om at fravige dagtilbudslovens §§ 8 og 9, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 968 af 28. juni 2018 om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer ikke anvendelse. Såfremt kommunen har truffet beslutning om delvist at fravige dagtilbudslovens §§ 8 og 9, kan kommunen træffe beslutning om helt eller delvist at fravige §§ 1-13 i den nævnte bekendtgørelse.

§ 3.

Stk. 1. Såfremt kommunen i medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, har truffet beslutning om at fravige dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1, om et sundt frokostmåltid, finder reglerne om et sundt frokostmåltid i kapitel 3-8 i bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud ikke anvendelse.

§ 4.

Stk. 1. Såfremt kommunen i medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, har truffet beslutning om at fravige dagtilbudslovens § 17, stk. 1 -3 om forældrearrangerede frokost- og madordninger, finder reglerne om forældrearrangerede frokost- og madordninger i kapitel 4, 5, 7 og 9 i bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud ikke anvendelse.

§ 5.

Stk. 1. Såfremt kommunen i medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet har truffet beslutning om at fravige dagtilbudslovens § 26 a om bedre fordeling af børn i daginstitutioner, finder reglerne i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud ikke anvendelse. Såfremt kommunen har truffet beslutning om delvist at fravige dagtilbudslovens § 26 a, kan kommunen træffe beslutning om helt eller delvist at fravige kapitel 10 i den nævnte bekendtgørelse.

§ 6.

Stk. 1. Såfremt kommunen i medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, har truffet beslutning om at fravige dagtilbudslovens § 44 a – 44g om obligatorisk læringstilbud til børn, finder kapitel 9 om beregning af tilskud m.v. til børn i obligatorisk læringstilbud i bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2019 om dagtilbud ikke anvendelse. Såfremt kommunen har besluttet delvist at fravige dagtilbudslovens § 44 a – 44g, kan kommunen helt eller delvist beslutte at fravige kapitel 9 i den nævnte bekendtgørelse.

Øvrige bestemmelser

§ 7.

Stk. 1. Såfremt kommunen har truffet beslutning om helt eller delvist at fravige regler fastsat i en bekendtgørelse, jf. §§ 2-6 ovenfor, skal kommunens beslutning offentliggøres på kommunens hjemmeside i en oversigt, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om offentliggørelse af kommunernes beslutninger efter lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

§ 8.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 30. september 2024.

Versioner

  1. 2021-05-12 · til 2024-10-01