Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2021/93@2021-01-28/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1455 af 13. december 2006 om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: I medfør af § 2, stk. 10, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, fastsættes:
2. I § 2, stk. 2, ændres »36 uger« til: »32 uger« og »16 uger« ændres til: »14 uger«.
3. § 3, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Det er en forudsætning for indskrivning til uddannelsen, at der foreligger en ansættelsesaftale mellem deltageren og Fødevarestyrelsen.
4. § 5 affattes således: § 5. Uddannelsens teoretiske del omfatter følgende hovedelementer: 1) Introduktion til studieteknik i et omfang svarende til 2 uddannelsesdage på fuld tid. 2) Anatomi og fysiologi i et omfang svarende til 17 uddannelsesdage på fuld tid. 3) Mikrobiologi og parasitologi i et omfang svarende til 16 uddannelsesdage på fuld tid. 4) Fødevaresikkerhed på produktionsvirksomheder i et omfang svarende til 29 uddannelsesdage på fuld tid. 5) Dyrevelfærd og –beskyttelse i et omfang svarende til 4 uddannelsesdage på fuld tid. 6) Kødproduktion og –forædling i et omfang svarende til 4 uddannelsesdage på fuld tid. 7) Sygdomslære i et omfang svarende til 22 uddannelsesdage på fuld tid. 8) Kødkontrol i et omfang svarende til 7 uddannelsesdage på fuld tid. 9) Arbejdsmiljø i et omfang svarende til 3 uddannelsesdage på fuld tid. Stk. 2. Omfanget af den teoretiske del af uddannelsen, som angivet i stk. 1, nr. 4-9, er inklusive fjernundervisning, som gennemføres i praktikugerne og har et omfang svarende til 1 uddannelsesdag på fuld tid pr. praktikuge, jf. § 6.
5. § 6, stk. 1, affattes således: Uddannelsens praktiske del omfatter praktik ved: 1) kontrolafdeling på svineslagteri, 2) kontrolafdeling på kreaturslagteri og 3) kontrolafdeling på fjerkræslagteri.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. januar 2021.