Gelex

Bekendtgørelse om delegation af justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse om overførsel af foranstaltninger m.v. efter kriminallov for Grønland til Direktoratet for Kriminalforsorgen

GældendeVersion 2025-01-21
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2025/39@2025-01-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.

Bekendtgørelse om delegation af justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse om overførsel af foranstaltninger m.v. efter kriminallov for Grønland til Direktoratet for Kriminalforsorgen

I medfør af § 255, stk. 1, 2. pkt., i kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023, og efter den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse mv. efter § 255, stk. 1, 2. og 3. pkt., og §§ 257 og 259 delegeres til Direktoratet for Kriminalforsorgen, således at direktoratet varetager beføjelserne til: 1) I medfør af § 255, stk. 1, 2. pkt., i kriminallov for Grønland at træffe afgørelse om at overføre tilsyn og eventuelle vilkår fastsat i forbindelse hermed i det omfang, der er tale om tilsyn, der skal udøves i Danmark. 2) I medfør af § 255, stk. 1, 3. pkt., i kriminallov for Grønland at fastsætte nærmere bestemmelser om tilsynets udøvelse i det omfang, der er tale om tilsyn, der skal udøves i Danmark. 3) I medfør af § 257 i kriminallov for Grønland at bestemme, at en anstaltsdom skal fuldbyrdes i den øvrige del af riget, hvis den dømte har bopæl eller i øvrigt er hjemmehørende dér. Det samme gælder, hvis den dømte har opholdt sig i den øvrige del af riget, og det findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér. 4) I medfør af § 259 i kriminallov for Grønland at bestemme, at en grønlandsk forvaringsdom skal fuldbyrdes i den øvrige del af riget, hvis den dømte har bopæl eller i øvrigt er hjemmehørende dér. Det samme gælder, hvis den dømte har opholdt sig i den øvrige del af riget, og det findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér.

§ 2.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2025.

Versioner

  1. 2025-01-21