Gelex

Bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder

GældendeVersion 2026-01-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2026/189@2026-01-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.

Bekendtgørelse om skibspassagerers rettigheder

I medfør af § 440 og § 514 a i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 18. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse vedrører anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje (passagerrettighedsforordningen) og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 inden for sølovens og lov om sikkerhed til søs anvendelsesområder.

§ 2.

Stk. 1. Transportører, der er omfattet af forordningen, og som i et kalenderår har haft flere end 100.000 erhvervsmæssige passagerbevægelser, skal underrette Søfartsstyrelsen herom senest den 1. marts det efterfølgende kalenderår.

Stk. 2. Underretning kan udelades, hvis transportøren det foregående kalenderår i medfør af stk. 1 indberettede at have mere end 100.000 erhvervsmæssige passagerbevægelser.

§ 3.

Stk. 1. Den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, straffes med bøde.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan påbyde at den, herunder transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der overtræder forordningen, bringer forholdet i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for Grønland.

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers rettigheder ophæves.

Versioner

  1. 2026-01-29