Cirkulære til Politidirektøren i København, samtlige Politimestre, Inspektørerne for Statsfængslerne, Københavns Fængsler, Ungdomsfængslet og Statens Arbejdshus ved Sdr. Omme angaaende det offentliges Udgifter til Fangers Underhold og Forplejning. (* 1).
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1940/53@1940-05-01/da
Indhold
1. I Medfør af § 7, Stk. 1, i Lov Nr. 93 af 11. April 1916 om Udgifter i Strafferetsplejen, saaledes som den er ændret ved § 2 i Lov Nr. 166 af 18. Maj 1937 om Politiets og Arrestvæsenets Ordning m.v., henregnes de Udgifter, der medgaar til Underhold, Forplejning og Hjemsendelse af Personer, der udstaar Straf, herunder Forvandlingsstraf, af Hæfte eller Fængsel, herunder Ungdomsfængsel og Psykopatfængsel (Straffelovens § 17) samt Personer, der hensidder i Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring (Straffelovens § 67), til Sagsomkostninger, og de nævnte Udgifter vil saaledes være at inddrive hos domfældte i alle de Tilfælde, i hvilke Sagsomkostninger iøvrigt skal inddrives hos disse.
Tillige skal de til Underhold og Forplejning af anholdte, Varetægtsfanger og Personer, der afsoner Tvangsbøder, medgaaende Udgifter, naar de efter de gældende Regler skal udredes af den paagældende, jfr. § 5 i Lov Nr. 93 af 11. April 1916 som ændret ved Lov Nr. 166 af 18. Maj 1937 § 2, inddrives hos disse.
Endelig afholdes Udgifterne ved Afsoning af skyldige Underholdsbidrag af vedkommende offentlige Kasse i den Overøvrighedskreds, i hvilken Afsoningen fuldbyrdes, jfr. § 20 i Lov Nr. 133 af 7. Maj 1937 om Inddrivelse og Sikring af Underholdsbidrag.
Med Hensyn til Størrelsen af det Beløb, der saaledes skal godtgøres af de paagældende Delinkventer eller refunderes af vedkommende kommunale Kasse, og med Hensyn til den nærmere Fremgangsmaade ved Beløbets Inddrivelse, fastsætter Justitsministeriet herved følgende Bestemmelser:
2. Størrelsen af Udgiften til Underhold og Forplejning af Personer, der udstaar Straf af Hæfte eller Fængsel, herunder Ungdomsfængsel og Psykopatfængsel, samt Personer, der hensidder i Arbejdshus og Sikkerhedsforvaring, Udgiften til Underhold og Forplejning af anholdte, Varetægtsfanger og Personer, der afsoner Tvangsbøder, og Udgiften ved Afsoning af Underholdsbidrag, fastsættes indtil videre til 2 Kr. pr. Dag eller paabegyndt Dag af Opholdet i vedkommende Anstalt eller Fængsel (Arresthus). Dette Beløb betragtes som omfattende enhver Udgift vedrørende den paagældendes Underhold og Forplejning i Anstalten, herunder Udgifter til Lægebehandling, Medicin, Barbering m.m.
3. Det paahviler Politimesteren i den Kreds, hvor Dom i 1ste Instans er afsagt (i Nævningesager Kredsen for Efterforskningen eller Forundersøgelsen) at foranledige de heromhandlede Beløb inddrevet hos domfældte.
For saa vidt angaar Afsoning af Underholdsbidrag paahviler det den Politimester, der iværksætter Afsoningen, at faa Udgiften refunderet ved Henvendelse til Amtmanden paa det Sted, hvor Afsoningen har fundet Sted. For Københavns Vedkommende tilstilles der af Inspektøren for Københavns Fængsler Københavns Magistrats første Afdeling Regning over Udgifterne.
4. Samtidig med Aflevering af en domfældt til Statsfængsel, Psykopatfængsel, Ungdomsfængsel, Arbejdshus eller sikkerhedsforvaring gives der af Politimesteren til vedkommende Anstalt Meddelelse om, hvorvidt Inddrivelse af Sagsomkostninger paa Forhaand maa anses for haabløs eller ej. Anses Inddrivelse af Sagsomkostninger for haabløs, foretages der herefter ikke yderligere fra Anstaltens Side, medmindre dennes Inspektør skulde blive bekendt med Omstændigheder, der lader formode, at Inddrivelse af Sagsomkostninger ikke vil være haabløs. I sidstnævnte Tilfælde giver Anstaltens Inspektør straks vedkommende Politimester fornøden meddelse. Saafremt Inddrivelse af Sagsomkostninger ikke anses for haabløs, giver Anstaltens Inspektør umiddelbart efter hver 1. April eller - dersom domfældte løslades forinden - da samtidig med Løsladelsen, Politimesteren Meddelelse om Størrelsen af det Beløb, som vil være at inddrive for Underhold og Forplejning i Anstalten indtil det nævnte Tidspunkt, og Beløbet søges herefter af Politimesteren inddrevet. I Tilfælde, hvor det maa befrygtes, at der paa anden Maade vil blive disponeret over tilstedeværende Midler, hvori der kan søges Dækning for Udgifterne til Underhold og Forplejning, bør Inddrivelsen dog ikke afvente de ovennævnte Tidspunkter.
Det Beløb, som indgaar, afregnes af Politimesteren til vedkommende Anstalt.
5. I Tilfælde, hvor Udgifterne ved en Varetægtsfanges eller Strafafsoners Ophold i et Arresthus søges inddrevet, udfærdiges Regningen af Politimesteren, saaledes at Arrestforvareren i denne Forbindelse kun vil have at meddele Oplysning om Antallet af Dage, hvori vedkommende har hensiddet i Arresthuset.
6. Indkomne Beløb for Underhold og Forplejning i et Arresthus føres endeligt til Indtægt for vedkommende Arresthus Konto for »Forskellige Indtægter«.
Med Hensyn til Politimesterens Regnskabsføring vedrørende de heromhandlede Beløb forholdes der i Overensstemmelse med de i § 31, Stk. 2, d. og e. i Justitsministeriets Cirkulære af 18. Februar 1938 angaaende Politimesterembedernes Kasse- og Regnskabsvæsen m.v. fastsatte Bestemmelser.
7. Med Hensyn til de forinden nærværende Cirkulæres Udstedelse til Statsfængsel, Ungdomsfængsel, Psykopatfængsel, Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaringsanstalt afleverede Personer, der er dømt efter den 1. April 1938, paahviler det Politimesteren (Politidirektøren) at være opmærksom paa, om de paagældende skønnes at kunne betale Udgifterne til Underhold og Forplejning, jfr. ovennævnte Cirkulære af 18. Februar 1938 § 31 e, og i bekræftende Fald at søge disse Udgifter inddrevet, efter at Oplysning om Beløbets Størrelse er indhentet fra vedkommende Anstalt. Saafremt Domfældte allerede maatte være løsladt, vil Sagen dog forinden Inddrivelsen være at forelægge for Justitsministeriet.
Saafremt der efter den 1. April 1938 for en Fanges Underhold og Forplejning har været betalt efter en lavere Takst end foranstaaende, skal Efterbetaling ikke finde Sted.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 27. Marts 1940. Unmarck Larsen. Tetens.