Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1958/79@1958-06-12/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Hermed følger eksemplarer af lov nr. 148 af 28. maj 1958 om særlig indkomstskat m.v. Ved lovens afsnit I indføres en særlig indkomstskat - d.v.s. en efter reglerne i § 6 beregnet ikke fradragsberettiget skat på 30 pct. af de eengangsindtægter, der omhandles i lovens § 1. Afsnit II indeholder ny regler om afskrivning på good-will, patentrettigheder m.v. (§ 11), om den skattemæssige behandling af »arbejderaktier« (§ 12) og om adgang til bevillingsmæssigt at henføre visse eengangsindtægter til beskatning med særlig indkomstskat (§ 13). Bestemmelser i lovens § 14 om ændring af lov om skattefri afskrivninger m.v. vil blive nærmere omtalt i et særligt cirkulære.

Om det nærmere indhold af de ny regler bemærkes følgende:

Pligten til at svare særlig indkomstskat.

1. Pligten til at svare særlig indkomstskat påhviler efter § 7 alle skattepligtige bortset fra kooperative virksomheder. Begrænset skattepligtige personer og selskaber m.v. skal dog kun svare særlig indkomstskat af fortjeneste ved afhændelse af de formuegoder eller rettigheder, hvis afkast er indkomstskattepligtigt til staten for den pågældende. De i statsskattelovens § 2, nr. 5g, nævnte foreninger m.v., der kun er skattepligtige af indtægt af fast ejendom eller ved erhvervsmæssig virksomhed, svarer alene særlig indkomstskat af fortjeneste ved afhændelse af de formuegoder og rettigheder, der har tilknytning til den skattepligtige virksomhed.

PERSONER, DER ANSÆTTES EFTER »TILFLYTTERREGLEN« i ligningslovens § 2, skal ikke svare særlig indkomstskat af deres FORVENTEDE, FREMTIDIGE INDTÆGTER heller ikke ved eventuel efterfølgende regulering af en ansættelse, der er foretaget efter tilflytterreglen. Derimod skal tilflyttere efter samme regler som andre skatteydere svare særlig indkomstskat af indtægter, der erhverves i det indkomstår, der ligger FORUD for skatteåret, også når de iøvrigt ansættes på grundlag af deres forventede fremtidige indkomst. DOG KOMMER INDTÆGTER, DER ER INDTJENT FØR TILFLYTNINGEN HER TIL LANDET, ELLER SOM HIDRØRER FRA UDLANDET, IKKE I BETRAGTNING.

ARTEN AF DE INDTÆGTER, HVORAF SÆRLIG INDKOMSTSKAT SKAL SVARES.

2. Efter lovens § 2, stk. 1, og afskrivningslovens § 30, stk. 1, skal der ikke svares særlig indkomstskat af avancer, som indvindes ved afhændelser, der finder sted som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Avancen skal i disse tilfælde fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomstår, hvori afhændelse sker.

3. Efter § 1 nr. 1 skal fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en erhvervsvirksomhed knyttede GOOD-WILL beskattes med særlig indkomstskat. Efter de hidtil gældende regler, jfr. ligningslovens § 5, stk. 1 a, skulle halvdelen af en sådan fortjeneste - dog højst det beløb, hvormed denne overstiger 5.000 kr. - medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter de nye regler skal hele fortjenesten beskattes med særlig indkomstskat. I denne forbindelse bemærkes, at de ny regler efter lovens § 9 finder anvendelse på good-will fortjenester, der erhverves DEN 1. APRIL 1958 ELLER SENERE.

Den, der erhverver en good-will den 1. april 1958 eller senere, kan efter bestemmelsen i § 11, stk. 1, afskrive det ydede vederlag fuldt ud i sin skattepligtige indkomst med 15 pct. årlig. Er good-will erhvervet før 1. april 1958, kan kun halvdelen af vederlaget afskrives, og afskrivningsperioden er 5 år, jfr. ligningslovens § 5, stk. 1 a.

4. Efter § 1 nr. 2 skal fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af TIDSBEGRÆNSEDE RETTIGHEDER, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke beskattes med særlig indkomstskat. Disse fortjenester har hidtil, jfr. ligningslovens § 5, stk. 1 b, været beskattet efter samme regler som good-will. Efter lovens § 2, stk. 2, skal særlig indkomstskat ikke svares, når den, der afhænder rettigheden, selv har skabt opfindelsen eller værket m.v. I så fald skal fortjenesten som hidtil medregnes i den skattepligtige indkomst, jfr. dog punkt 21. De ny regler om beskatning af fortjeneste ved afhændelse af tidsbegrænsede rettigheder finder efter § 9 anvendelse på fortjenester, der erhverves DEN 1. APRIL 1958 ELLER SENERE. Den, der erhverver en af de her omtalte tidsbegrænsede rettigheder den 1. april 1958 eller senere, kan som hidtil afskrive vederlaget i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål, jfr. § 11, stk. 2.

5. Efter § 1 nr. 3 skal der svares særlig indkomstskat af fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af RETTEN IFØLGE EN UDBYTTE-, FORPAGTNINGS- ELLER LEJEKONTRAKT. Fortjeneste ved afhændelse af tidsbegrænsede rettigheder af denne art har hidtil skullet medregnes i den skattepligtige indkomst efter samme regler som good-will - d.v.s. med halvdelen, dog højst med det beløb, hvormed fortjenesten overstiger 5.000 kr., jfr. ligningslovens § 5, stk. 1 b. Derimod skulle fortjenesten ikke beskattes, hvis rettigheden ikke var tidsbegrænset.

Ved afhændelse DEN 1. APRIL 1958 ELLER SENERE, jfr. § 9, skal de nævnte fortjenester beskattes fuldt ud med særlig indkomstskat, og dette gælder, hvad enten den afhændede rettighed er tidsbegrænset eller ej.

Den, der erhverver en af de her omtalte rettigheder den 1. april 1958 eller senere, kan afskrive vederlaget i sin skattepligtige indkomst. Er rettigheden tidsbegrænset, kan han som hidtil afskrive med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende antal år. Er rettigheden ikke tidsbegrænset, kan vederlaget afskrives med lige store årlige beløb over en periode af 10 år. Efter de hidtil gældende regler har man ikke kunnet afskrive på vederlag for rettigheder, der ikke er tidsbegrænsede. 6. Efter § 1 nr. 4 skal der svares særlig indkomstskat af godtgørelse i anledning af fratræden AF STILLING eller opgivelse af agentur eller lignende.

Efter § 2, stk. 3, skal der dog i nogle tilfælde svares almindelig indkomstskat af en del af erstatningen for fratræden af stilling. Hvis arbejdstageren ikke har indtægt fra stillingen i perioden fra tidspunktet fra fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket han kunne være opsagt efter lovgivningens almindelige regler eller kontrakten mellem ham og arbejdsgiveren, skal han til sin almindelige skattepligtige indkomst medregne et beløb svarende til den indtægt, han har krav på for den nævnte periode - dog højst for en periode af et år - og særlig indkomstskat skal i så fald kun svares af resten af erstatningen. De ny regler finder efter § 9 kun anvendelse på erstatninger m.v., hvorom aftale træffes DEN 1. APRIL 1958 ELLER SENERE. Er en erstatning for tab af stilling eller for opgivelse af agentur el.lign. fastsat for denne dato, vil den del af udbetalingen, der ikke har karakter af lønindtægt, tantieme el.lign., som hidtil være fritaget for indkomstbeskatning.

Loven indeholder ikke regler om arbejdsgiverens adgang til at fradrage eller afskrive de nævnte godtgørelser. Disse kan derfor som hidtil fuldt ud fradrages arbejdsgiverens skattepligtige indkomst, når godtgørelsen i forhold til arbejdsgiverens samlede lønudgifter er af mindre væsentlig betydning. I andre tilfælde må godtgørelsen afskrives med lige store beløb over en periode af 10 år.

7. Efter § 1 nr. 5 og 6 skal særlig indkomstskat svares af deavancer, hvoraf der efter afskrivningsloven skulle svares en ikke-fradragsberettiget indkomstskat på 30 pct. I § 1 nr. 5 nævnes FORTJENESTE VED AFHÆNDELSE M.V. AF DRIFTSMIDLER, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller af SKIBE, i tilfælde, hvor de nævnte aktiver afhændes i forbindelse med den pågældende virksomhed (afskrivningslovens § 6, jfr. § 13). I § 1 nr. 6 nævnes fortjeneste ved afhændelse af BYGNINGER og installationer, på hvilke der har været foretaget ekstraafskrivning i henhold til afskrivningsloven eller forlods afskrivning i henhold til loven om investeringsfonds (afskrivningslovens § 28).

I denne forbindelse bemærkes, at der ved lovens § 14 er foretaget forskellige ændringer i afskrivningsloven. En af disse går ud på, at en skattepligtig, der skal svare særlig indkomstskat af avance, som konstateres ved modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum i anledning af skade på en bygning eller en installation, under visse betingelser kan opnå fritagelse for beskatning. De nærmere regler herom vil blive omtalt i det særlige cirkulære, som snarest vil blive udsendt sammen med en bekendtgørelse af afskrivningsloven med de foretagne ændringer.

For fortjenester af den i § 1 nr. 5 og 6 nævnte art finder de ny regler efter § 9 anvendelse i alle tilfælde, hvor fortjenesten er indvundet DEN 15. SEPTEMBER 1957 ELLER SENERE. Dette vil sige, at de fortjenester, der efter afskrivningsloven skulle beskattes med 30 pct.'s indkomstskat, i stedet skal beskattes med særlig indkomstskat - også hvis fortjenesten er indvundet i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1958-59, jfr. punkt 16.

8. Efter § 1 nr. 7 skal særlig indkomstskat svares af BELØB, DER VED EN PENSIONSORDNINGS OPLØSNING OG BORTFALD TILFALDER ARBEJDSGIVEREN, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget sine bidrag til ordningen.

Denne bestemmelse anvendes efter § 9 i alle tilfælde, hvor beløbet er indvundet DEN 1. APRIL 1958 ELLER SENERE. Beløb af den nævnte art, der er tilfaldet arbejdsgiveren før denne dato, skal som hidtil medregnes i hans skattepligtige indkomst.

9. Efter § 1 nr. 8 beskattes visse GAVER, GRATIALER EL. LIGN. FRA DEN SKATTEPLIGTIGES ARBEJDSGIVER med særlig indkomstskat. Det er dog en forudsætning herfor, at der er tale om en udbetaling een gang for alle. Hvis udbetalingen er begrundet i arbejdstagerens forhold, er det endvidere en betingelse, at den sker i en særlig anledning som f.eks. arbejdstagerens jubilæum, eller hans fratræden, hvad enten denne skyldes alder eller sygdom. Af udbetalinger, der er begrundet i arbejdsgiverens forhold, kommer kun jubilæumsgratialer i betragtning og kun i de tilfælde, hvor virksomheden har bestået i 25 år eller et antal år, der er deleligt med 25. Det er i denne forbindelse uden betydning, om modtageren på udbetalingstidspunktet stadig er ansat i virksomheden. Bestemmelsen omfatter også gratialer, der efter en arbejdstagers død udbetales til den efterlevende ægtefælle.

Efter § 9 kommer de ny regler til anvendelse på de omtalte gaver og gratialer m.v., der erhverves DEN 1. APRIL 1958 ELLER SENERE. Beløb, der erhverves før denne dato, medregnes som hidtil i den skattepligtige indkomst.

OPGØRELSE AF DEN SKATTEPLIGTIGE FORTJENESTE.

10. Efter § 5, stk. 1, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse m.v. af good-will (§ 1 nr. 1) af de i § 1 nr. 2 omhandlede tidsbegrænsede rettigheder og af de i § 1 nr. 3 omhandlede rettigheder (rettigheder i henholt til udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakter) opgøres efter samme regler som hidtil. Dette vil sige, at fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side den oprindelige købesum med fradrag af de beløb, som sælgeren har afskrevet over sin skattepligtige indkomst.

11. Særlig indkomstskat skal svares ikke alene af salgsavancer, men også af AVANCER, der opnås VED ERHVERVELSE AF ERSTATNINGS- eller FORSIKRINGSSUMMER, jfr. § 4, stk. 1. Endvidere sidestilles GAVEOVERDRAGELSE af formuegoder med salg. jfr. § 4, stk. 2. Erhvervelse ved arv eller gave skal efter § 4, stk. 3, sidestilles med køb, og dette gælder også med hensyn til adgangen til at foretage afskrivninger på det pågældende formuegode, jfr. § 11, stk. 3.

12. Sælges et formuegode, der er erhvervet ved arv eller gave, opgøres fortjenesten eller tabet principielt på samme måde som angivet under punkt 10. I stedet for den oprindelige købesum benyttes i disse tilfælde den værdi, der er lagt til grund ved beregning af arveafgift, gaveafgift eller indkomstskat af af gaveerhvervelsen. Har der ikke været svaret arveafgift, gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, beregnes fortjenesten med udgangspunkt i handelsværdien på erhvervelsestidspunktet, jfr. § 5, stk. 2.

13. Ved gaveoverdragelser skal formuegoder efter § 5, stk. 3, betragtes som solgt til den værdi, der lægges til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af gaven. Hvis gaven ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på overdragelsestidspunktet som salgssum.

BEREGNINGEN AF DEN SÆRLIGE INDKOMSTSKAT.

14. Efter § 6 skal der foretages en samlet opgørelse af fortjenester m.v. eller tab, der omfattes af reglerne om særlig indkomstskat. Opgørelsen foretages i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Først sammenlægges alle fortjenester m.v., og i summen af disse beløb fradrages eventuelle tab ved afhændelser af de i § 1 nr. 1, 2, 3 og 5 nævnte formuegoder. Det bemærkes dog herved, at spekulationssalg og salg, der finder sted som led i den skattepligtiges næring, ikke omfattes af reglerne om særlig indkomstskat, og at det samme gælder salg af de i § 1 nr. 3 nævnte rettigheder til værker, opfindelser m.v., som den skattepligtige selv har skabt. Fortjenester eller tab ved sådanne salg skal derfor ikke tages i betragtning ved den foran nævnte samlede opgørelse.

Hvis summen af de fortjenester, der herefter skal tages i betragtning, overstiger summen af de fradragsberettigede tab, afrundes forskelsbeløbet - nettofortjenesten - til nærmeste lavere med 50 delelige hele kronebeløb. Hvis nettofortjenesten efter afrundingen er 1.000 kr. eller derunder, skal der ikke svares særlig indkomstskat; er nettofortjenesten efter afrunding større end 1.000 kr., beregnes skatten med 30 pct. af den del af løbet, der overstiger 1.000 kr.

Hvis summen af de fradragsberettigede tab er større end de fortjenester m.v., der omfattes af reglerne om særlig indkomstskat, fradrages forskelsbeløbet - nettotabet - ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.

15. Efter bestemmelsen i § 2, jfr. § 21 i lov nr. 150 af 28. maj 1958 om beskatningen af renteforsikringer m.v., kan en arbejdsgiver afskrive »eengangsindskud« til pensionsordninger eller hjælpe- og understøttelsesfonds, der opfylder de i loven fastsatte betingelser, med lige store årlige beløb over en periode på 5 år. Har en arbejdsgiver foretaget et sådant indskud, og sælger han virksomheden, før indskuddet er afskrevet fuldt ud, kan han fradrage det uafskrevne beløb på samme måde som tab ved den foran under punkt 14 omtalte samlede opgørelse. Den del af tabet, der ikke modregnes i de fortjenester m.v., som omfattes af reglerne om særlig indkomstskat, fradrages herefter i den skattepligtige indkomst.

16. For skatteåret 1958-59 vil reglerne om særlig indkomstskat få praktisk betydning i de tilfælde, hvor den skattepligtige har afstået sin virksomhed og i forbindelse hermed har indvundet en avance, der efter afskrivningslovens §§ 6 eller 13 skal beskattes med en ikke-fradragsberettiget indkomstskat på 30 pct. Da der efter afskrivningsloven ikke indrømmes noget 1.000 kr.'s fradrag ved beregningen af denne skat, og da den særlige indkomstskat træder i stedet for afskrivningslovens 30 pct.'s skat, jfr. punkt 7, må skatteberegningen for skatteåret 1958-59 om fornødent omgøres for disse skatteydere, således at 1.000 kr.'s fradrag indrømmes.

Herudover kan der for skatteåret 1958/59 i visse tilfælde blive tale om bevillingsmæssig anvendelse af reglerne om særlig indkomstskat, jfr. punkt 21.

PÅLIGNING, OPKRÆVNING, PÅKLAGE M.V.

17. Efter § 6, stk. 6, finder statsskattelovens og kontrollovens regler, herunder reglerne om selvangivelse og om den foreløbige og endelige indkomstansættelse - i det omfang det er muligt - anvendelse på den særlige indkomstskat. Endvidere kan ligningsmyndighedernes opgørelse af det beløb, hvoraf særlig indkomstskat skal svares, samt skatteberegningen påklages efter reglerne i lov nr. 108 af 31. marts 1938. De almindelige regler om bortfald af skattepligt finder også anvendelse på den særlige indkomstskat. Hvis en skattepligtig person afgår ved døden i 1. skattehalvår, vil skattepligten derfor bortfalde for 2. skattehalvår, og ved fraflytning fra landet ophører skattepligten ved udgangen af det kvartal, hvori fraflytningen sker. En enke, der i tilknytning til mandens død sælger en virksomhed, han har drevet, skal ikke svare særlig indkomstskat af avance ved salg af good-will, maskiner og inventar m.v., såfremt hun efter hidtil gældende praksis ikke ville være blevet indkomstbeskattet af de nævnte avancer.

18. Beregningen af den særlige indkomstskat foretages af de samme myndigheder, som foretager beregningen af indkomst- og formueskatten til staten af personer m.v. og de ordinære selskabsskatter m.v., d.v.s. i København af direktoratet for Københavns skattevæsen og udenfor København af vedkommende skatteråd eller, såfremt det skatterådet påhvilende arbejde med skatternes beregning er overført til en amtstue, af vedkommende amtstue; for så vidt angår her i landet fuldt skattepligtige personer, der er ansat til statsskat i en kommune, som har skattedepartementets tilladelse til af foretage beregning af statsskat for disse skattepligtige, udføres beregningen af kommunalbestyrelsen.

Beregningen og opkrævningen af den særlige indkomstskat foretages i forbindelse med beregningen og opkrævningen af indkomstskatten til staten iøvrigt, for så vidt angår de i statsskattelovens § 2, nr. 5 a, omhandlede selskaber m.v. i forbindelse med beregningen og opkrævningen af den ordinære indkomstskat til staten. Den særlige indkomstskat skal dog opføres som en særskilt post på skatteberegningslisterne m.v. og på skatteopkrævningsbilletterne. Skatten forfalder til betaling til de samme terminer og med samme betalingsfrist som de foran nævnte øvrige indkomstskatter til staten.

KOMMUNERNES ANDEL AF DEN SÆRLIGE INDKOMSTSKAT.

19. Ifølge lovens § 8 tilfalder EN TREDIEDEL af de som særlig indkomstskat pålignende beløb kommunen, og der er i den nævnte bestemmelse givet nærmere regler for, hvilken - eller eventuelt hvilke - kommuner der er berettiget til denne andel.

For PERSONERS vedkommende er hovedreglen den, at den nævnte trediedel skal tilfalde den kommune, hvortil skatteyderen er pligtig at svare opholdskommuneskat for april kvartal i det skatteår, for hvilket den særlige indkomstskat er pålignet. Er skatteyderen for det pågældende april kvartal pligtig at svare opholdskommuneskat til flere kommuner, således at der finder skattedeling sted mellem kommunerne, skal der ligeledes ske en fordeling af den kommunale andel af den særlige indkomstskat. Det samme er tilfældet, såfremt skatteyderne - foruden at svare opholdskommuneskat - tillige svarer erhvervsskat til en eller flere andre kommuner.

I de tilfælde, hvor der skal ske fordeling mellem flere kommuner af den kommunale andel af den særlige indkomstskat, skal denne andel fordeles mellem de berettigede kommuner i det forhold, hvori det beløb, der for april kvartal i alt påhviler skatteyderen som kommuneskat (herunder eventuelt erhvervsskat), fordeler sig mellem kommunerne. Fremgangsmåden herved kan belyses ved følgende eksempler:

EKSEMPEL 1: En skatteyder er for april kvartal 1958 pålignet opholdskommuneskat såvel til A kommune som til B kommune, således at skatten i A kommune skal nedskrives til 2/3 og i B kommune til 1/3. Er skatten højere i A kommune end i B kommune, således at fuld kommuneskat for skatteyderen for april kvartal f.eks. ville udgøre 600 kr. til A kommune og 300 kr. til B kommune, bliver skatteyderens endelige opholdskommuneskat efter nedskrivningen 100 kr. til A kommune og 100 kr. til B kommune, eller ialt 500 kr. i samlet kommuneskat for april kvartal. Bliver denne skatteyder for skatteåret 1958-59 pålignet særlig indkomstskat med ialt f.eks. 3000 kr., skal den kommunale andel heraf - 1000 kr. - fordeles således mellem A og B kommune:

400 A kommune får: 1 000 x --- = 800 kr. 500 100 B kommune får: 1 000 x --- = 200 kr. 500 ---------- ialt 1 000 kr. ----------

EKSEMPEL 2: En skatteyder er for april kvartal 1958 pålignet opholdskommuneskat til A kommune med ialt f.eks. 600 kr. (EFTER nedslag ifølge kommuneskattelovens § 28) og erhvervsskat til B kommune med et beløb af f.eks. 200 kr., således at han ialt svarer 800 kr. i kommuneskat for det nævnte kvartal. Bliver skatteyderen for skatteåret 1958-59 pålignet særlig indkomstskat med f.eks. 3.000 kr., fordeles den kommunale andel heraf - 1 200 kr. - således mellem opholdskommunen og erhvervskommunen:

600 A kommune får: 1 200 x --- = 900 kr. 800 200 B kommune får: 1 200 x --- = 300 kr. 800 --------- ialt 1 200 kr. ---------

Den særlige indkomstskat opkræves af den kommune, der opkræver den almindelige indkomstskat til staten, og de to trediedele af det som særlig indkomstskat pålignede beløb skal afregnes med vedkommende amtstue på samme måde og til samme terminer som statsindkomstskatten. Den resterende trediedel af det pålignede beløb tilbageholdes derimod af opkrævningskommunen.

Er skatteyderen ansat til opholdskommuneskat i opkrævningskommunen for april kvartal i det pågældende skatteår, og skal der efter de foran anførte regler ikke ske deling af beløbet mellem flere kommuner, kan opkrævningskommunen føre hele den tilbageholdte trediedel til indtægt for kommunens kasse. Dette gælder, selv om skatteyderen ved udgangen af april kvartal eller senere - f.eks. på grund af fraflytning - ophører med at være skattepligtig til kommunen.

Er skatteyderen for april kvartal ikke blot ansat til opholdskommuneskat i opkrævningskommunen, men tillige til opholdskommuneskat eller erhvervsskat til en anden kommune, påhviler det opkrævningskommunen at underrette den anden kommune om størrelsen af dens andel af den særlige indkomstskat med angivelse af, hvorledes andelen er beregnet, samt at anvise den anden kommune denne andel, når skattebeløbene er indgået. Anvisningen bør ske mindst een gang årligt og senest inden skatteårets udløb. De fornødne oplysninger til brug for fordelingen vil, når det drejer sig om erhvervsskatteydere, fremgå af det særlige erhvervsskatte-beregningsskema, medens opholdskommunen, når det drejer sig om en skatteyder, for hvem der er etableret deling af opholdskommuneskatten, må indhente oplysning hos den anden kommune om størrelsen af den der pålignede opholdskommuneskat for april kvartal.

Er skatteyderen ikke skattepligtig til opkrævningskommunen for april kvartal i det pågældende skatteår - f.eks. fordi han er fraflyttet denne kommune inden skatteårets begyndelse - påhviler det kommunen at søge oplyst, til hvilken kommune skatteyderen er ansat til opholdskommuneskat for det nævnte kvartal, samt derefter snarest muligt at underrette denne kommune om den særlige indkomstskats størrelse samt at anvise kommunen en trediedel af de indbetalte beløb, når de er indkommet. Anvisningen bør ske mindst een gang årligt og senest inden 3 måneder efter skatteårets udløb. Er skatteyderen blevet skattepligtig til flere andre kommuner for april kvartal, kan opkrævningskommunen vælge, hvilken af de pågældende kommuner den vil anvise beløbet til, og det påhviler derefter denne kommune at foretage det fornødne med hensyn til fordelingen af beløbet på samme måde, som hvis den selv var opkrævningskommune. Viser det sig, at den pågældende ikke er ansat til kommuneskat i nogen kommune her i landet for april kvartal, indbetales den tilbageholdte trediedel af den særlige indkomstskat til vedkommende amtstue.

FOR ANDRE SKATTEPLIGTIGE END PERSONER (d.v.s. dødsboer, selskaber, foreninger, kooperationer og selvejende institutioner) gælder tilsvarende regler, dog med følgende to afvigelser:

1) Da kommuneskatten for de heromhandlede skatteydere ikke løber kvartalsvis, er det skattepligten for vedkommende skatteår - og ikke for april kvartal - der er afgørende for, hvilken kommune der er berettiget til andel i den særlige indkomstskat. 2) Er skatteyderen (dødsboet, selskabet, m.v.) ikke skattepligtig til nogen kommune for vedkommende skatteår, - hvilket navnlig vil være tilfældet for dødsboer, der er ophørt med at drive erhvervsvirksomhed inden skatteårets begyndelse - tilfalder den kommunale andel af den særlige indkomstskat den eller de kommuner, hvortil skatteyderen (dødsboet, selskabet m.v.) senest har været skattepligtig.

BEGÆRING OM ALMINDELIG INDKOMSTBESKATNING OVER EN PERIODE AF 3 ÅR.

20. Indtægter, hvoraf særlig indkomstskat svares, skal efter § 3 ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens almindelige skattepligtige indkomst.

Efter § 10 kan en skattepligtig efter begæring opnå fritagelse for at svare særlig indkomstskat. Begæringen skal fremsættes senest samtidig med indgivelsen af selvangivelse for det pågældende skatteår. For skatteåret 1958-59 kan begæring dog fremsættes efter selvangivelsens indgivelse, hvis den fremkommer inden udgangen af juni måned 1958.

Begæring om fritagelse for særlig indkomstskat medfører, at den i punkterne 14 og 15 omtalte nettogevinst (summen af fortjenester m.v. - eventuelle fradragsberettigede tab, men uden fradrag af det særlige beregningsfradrag på 1 000 kr.) skal medregnes i den almindelige skattepligtige indkomst med 1/3 for det indkomstår, hvori de pågældende fortjenester m.v. er erhvervet, og 1/3 for hvert af de nærmest følgende to indkomstår.

Med henblik på gennemførelsen af denne beskatning må der i flytningstilfælde af fraflytningskommunen gives tilflytningskommunen meddelelse om eventuelle resterende skattepligtige beløb.

BEVILLINGSMÆSSIG ANVENDELSE AF REGLERNE OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT.

21. Under punkt 4 er det omtalt, at visse indtægter af den i § 1 nr. 2 omhandlede art efter § 2, stk. 2, ikke skal beskattes med særlig indkomstskat, men skal medregnes i den almindelige skattepligtige indkomst. Dette gælder alle indtægter ved salg af rettigheder, der er skabt af den skattepligtige selv, f.eks. en forfatters indtægt ved salg af et værk, han selv har skrevet, en opfinders indtægt ved salg af en opfindelse, han selv har gjort, og så fremdeles.

Efter § 13 kan skattepligtige, der efter § 2, stk. 2, skal medregne indtægter af den i § 1 nr. 2 nævnte art i deres almindelige skattepligtige indkomst, når visse betingelser er opfyldt, efter andragende opnå tilladelse til, at en del af deres indkomst beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat. Dette betyder, at de pågældende kan vælge at få den del af indkomsten, som tilladelsen vedrører, beskattet med særlig indkomstskat eller at få den fordelt til beskatning med almindelig indkomstskat over 3 år.

For at tilladelse skal kunne meddeles er det efter § 13 en betingelse, at den skattepligtige indkomst efter den pågældendes almindelige indtægtsforhold er ekstraordinær stor, og at dette skyldes en indtægt af den i § 1 nr. 2 nævnte art.

De her omhandlede andragender indsendes til skattedepartementet. Det bemærkes, at andragender vil kunne indgives også for det indkomstår, der ligger til grund for ansættelsen for skatteåret 1958-59.

»ARBEJDERAKTIER OG -OBLIGATIONER«.

22. § 12 indeholder regler om »arbejderaktier« og »arbejderobligationer«. Ved »arbejderaktier« forstås aktier, som et aktieselskab udsteder som led i en udbyttedelingsordning eller som en anden form for tillæg til aflønningen til de personer, der er ansat hos selskabet. Ved »arbejderobligationer« forstås fordringer på arbejdsgiveren, som af denne under tilsvarende omstændigheder udloddes til personer, der er ansat i hans virksomhed.

Sådanne aktier eller obligationer skal principielt medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Ved § 12 åbnes der imidlertid mulighed for efter andragende at få udlodninger i form af arbejderaktier og -obligationer fritaget for almindelig indkomstbeskatning hos modtagerne. Fritagelsen er betinget af, at arbejdsgiveren for hver af arbejdstagerne indbetaler en afgift på 30 pct. af det beløb, hvormed værdien af de udloddede aktier eller obligationer overstiger 200 kr.

Arbejdsgiveren kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække værdien af de ydelser, han præsterer, herunder afgiftsbeløbet. Arbejdstageren skal som nævnt i sin skattepligtige indkomst ikke medregne værdien af de modtagne aktier eller obligationer, og han skal heller ikke medregne afgiftsbeløbet. Til gengæld kan arbejdstageren ikke fradrage afgiftsbeløbet ved sin indkomstopgørelse. Arbejdstageren skal medregne værdipapirerne til kursværdien ved opgørelsen af sin skattepligtige formue.

23. Såvel ved beregningen af afgiften som ved afgørelsen af, hvilket beløb arbejdsgiveren kan fradrage ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, må kursværdien af udstedte aktier eller obligationer lægges til grund. Er kursen for en arbejderobligation under 100, kan arbejdsgiveren ved senere indfrielse af obligationen til dens pålydende værdi ikke fradrage forskellen mellem obligationens pålydende og kursværdien ved udstedelsen. Det samme gælder ved afdragsvis indfrielse.

24. Vilkårene for arbejderaktier og -obligationer, der ønskes beskattet efter reglerne i § 12, skal godkendes af finansministeren. Andragender om sådan godkendelse indsendes til skattedepartementet. Med andragendet må følge udkast til de pågældende obligationer og aktier samt oplysning om, til hvem værdipapirerne agtes udstedt med angivelse af de pågældendes navn og adresse, stilling i virksomheden samt størrelsen af det aktie- eller obligationsbeløb, som agtes tillagt hver af de på fortegnelsen opførte personer. Denne fortegnelse må indsendes i fire eksemplarer. Et af disse eksemplarer må endvidere indeholde oplysning om aflønningen i det sidst forløbne regnskabsår for de på fortegnelsen opførte personer og såvidt muligt om tidspunktet for de pågældendes ansættelse i virksomheden. Er der tale om at udstede arbejderaktier, må der desuden indsendes et eksemplar af selskabets vedtægter, således som disse vil være affattet efter kapitaludvidelsen.

Ved afgørelsen af, om en udlodning i form af arbejderaktier eller -obligationer kan beskattes efter reglerne i § 12, vil der bl.a. blive lagt vægt på, at der ikke tillægges en enkelt eller nogle få personer beløb, der ikke står i rimeligt forhold til deres lønning og anciennitet. I almindelighed vil det endvidere blive krævet, at vilkårene for de udstedte værdipapirer udformes således, at modtageren i en periode af mindst 5 år ikke kan sælge, pantsætte eller på anden måde råde over værdipapirerne.

25. Tilladelsen til at svare afgift i stedet for indkomstskat vil blive gjort betinget af, at arbejdsgiveren inden en vis frist indbetaler 30 pct.-afgiften til en amtstue (i København til direktoratet for Københavns skattevæsen).

KOMMUNERNES ANDEL I AFGIFTEN AF ARBEJDERAKTIER OG -OBLIGATIONER.

26. Den 30 pct.-afgift, der indbetales af arbejdsgiveren i anledning af udstedelse af arbejderaktier og -obligationer skal ligesom den særlige indkomstskat fordeles mellem stat og kommune, således at staten får 2/3 og kommunerne 1/3, jfr. § 12, stk. 4.

Den amtstue, der skal modtage afgiftsbeløbet fra arbejdsgiveren, vil fra skattedepartementet få tilsendt en fortegnelse i to eksemplarer over de personer, for hvilke afgiftsbeløb indbetales. Fortegnelsen vil indeholde oplysning om størrelsen af den udlodning, der tilfalder hver af de på listen anførte personer. Det ene eksemplar af fortegnelsen sendes af amtstuen til den kommune, hvori flertallet af arbejdstagerne skønnes at være ansat til statsskat, og samtidig udbetaler amtstuen denne kommune 1/3 af det indbetalte afgiftsbeløb. Kommunen foretager derefter den endelige fordeling af denne trediedel efter de under punkt 19 angivne regler. Afgiften skal anses for pålignet de enkelte arbejdstagere (ikke arbejdsgiveren). Ved beregningen af, hvor stor en del af det samlede afgiftsbeløb der falder på de enkelte arbejdstagere, må der tages hensyn til det afgiftsfri beløb på 200 kr. pr. arbejdstager.

BOGFØRING OG REGNSKABSAFLÆGGELSE M.V.

27. Med hensyn til amtstuernes bogføring og regnskabsaflæggelse vedrørende særlig indkomstskat og 30 pct.'s afgift af arbejderaktier og -obligationer skal man efter forhandling med 1. hovedrevisorat og finanshovedbogholderiet bemærke følgende:

Beløbene vil være at kreditere regnskaberne under skattedepartementet på en nyoprettet konto nr. 28:71 med betegnelsen »Særlig indkomstskat m.v.«

Af de beløb, der indbetales gennem kommunerne, bogføres kun de to trediedele, der tilfalder statskassen. Beløbene bogføres for sig i særlige forjournaler og afregnes af kommunerne på særskilte blanketter kvartalsvis efter de for statskatter sædvanligt gældende regler.

Tilbagebetaling som følge af nedsættelse af afgiften debiteres konto nr. 28:71, medens renter af tilbagebetalingen debiteres kontoen for morarenter.

Underskrift 1

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 30. MAJ 1958. Hans P. Gøtrik. /Arne Kofoed.

Versioner

1. 1958-06-12 · til 1995-12-19