Cirkulære om ligningsloven for skatteåret 1961-62.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1960/263@1961-01-30/da
Indhold
Hermed følger eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 402 af 20. december 1960 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten.
De i lovbekendtgørelsen indeholdte bestemmelser er et optryk af bestemmelserne i lov nr. 517 af 19. december 1942 med de ændringer og tilføjelser, som følger af bestemmelserne i de senere årlige ligningslove. Bestemmelserne vil bortset fra reglen i § 8A, stk. 2, sidste pkt., være at lægge til grund ved skatteligningen for skatteåret 1961-62.
I forhold til lovbekendtgørelsen for skatteåret 1960-61 er der ved lovbekendtgørelsen for skatteåret 1961-62 indført nye regler eller ædringeri følgende paragraffer: 1) § 5 om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill, patentrettigheder m.v. samt maskiner, inventar o.lign. driftsmidler er ophævet, da bestemmelsen ikke har gyldighed efter 1. april 1958, 2) § 7i om skattefrihed for bistandstillæg og plejetillæg m.m., 3) § 7l om skattefrihed for visse ydelser fra Forbundsrepublikken Tyskland, 4) § 8A, stk. 2, om fradragsret for gaver til almenvelgørende formål, 5) § 9, stk. 2, om fradragsret for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, 6) § 14, stk. 1, om fradragsret for skatter m.m., 7) § 18A om formueansættelsen af skibe m.m., 8) § 23, stk. 2, om børnefradrag er ophævet, 9) § 25, stk. 1, om forsørgerbegrebet,
10) § 26, stk. 1, om reglerne for selvstændig skatteansættelse af hjemmeværende børn og
11) § 27 om skattelempelse for nyetablerede.
Med hensyn til de omtalte ændringer og nye bestemmelser bemærkes følgende:
Ad 2) Til § 7i.
Ved bestemmelsen fastslås det, at bistandstillæg og plejetillæg, der i henhold til § 4, stk. 3, i lov nr. 238 af 10. juni 1960 om invalide- og folkepension ydes visse invalidepensionister, ligesom de hidtidige tilsvarende ydelser i henhold til folkeforsikringslovens § 40, stk. 3 og 4, er skattefri. Endvidere bestemmes det, at bistandsydelser og plejeydelser, der i henhold til § 24, stk. 1, i den nye lov om invalide- og folkepension fra 1. oktober 1960 ydes visse personer, der ikke kan opnå invalidepension, ligeledes er fuldstændig fritaget for indkomstbeskatning. De bistandsydelser og plejeydelser, der tidligere er udbetalt i medfør af § 62 i folkeforsikringsloven, er kun fritaget for indkomstbeskatning for den dels vedkommende, der svarer til bistandstillæg og plejetillæg.
Ad 3) Til § 7l.
Bestemmelsen giver skattefrihed for beløb, der udbetales i henhold til lov nr. 242 af 10. juni 1960 om fordeling af en fra Forbundsrepublikken Tyskland modtaget ydelse. Som regel vil ydelserne bestå i beløb en gang for alle, men der er mulighed for i stedet at indkøbe en livrente til den pågældende. I sådanne tilfælde omfatter skattefritagelsen ikke de årlige livrentebeløb.
Ad 4) Til § 8A, stk. 2, sidste pkt.
Ifølge denne bestemmelse skal foreninger, stiftelser og institutioner m.v., der ønsker finansministerens godkendelse som berettigede til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, indgive andragende herom inden den 1. oktober i det kalenderår, som godkendelsen skal have virkning for. Bestemmelsen har første gang virkning for kalenderåret 1961. For at en forening m.v. kan modtage fradragsberettigede gaver i dette kalenderår, må andragende om godkendelse altså indgives inden den 1. oktober 1961.
Ad 5) Til § 9, stk. 2.
Bestemmelsen indfører visse begrænsninger i retten til at fradrage udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.
a. Den befordringsudgift, der kan komme i betragtning, kan ikke overstige 1.500 kr. for hver sambeskattet person. Hvis en skatteyder i et indkomstår har haft udgifter af den nævnte art på 2.000 kr., og den med ham sambeskattede hustru har haft tilsvarende udgifter på 1.000 kr., kan der kun indrømmes skatteyderen et fradrag på 2.500 kr. - 400 kr. eller 2.100 kr.
b. Reglens anvendelse begrænses til at gælde befordring mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl arbejdspladsen. Udgifter til befordring fra en sommerbolig til arbejdspladsen kan herefter ikke anerkendes som grundlag for fradrag, i det omfang de overstiger udgiften til befordring mellem den skattepligtiges sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.
c. Endelig er der givet en særlig regel for de tilfælde, hvor den skattepligtige ikke kan benytte offentlige transportmidler til befordringenmellem hjem og arbejdsplads. I sådanne tilfælde skal udgiften ved benyttelse af eget befordringsmiddel opgøres uden hensyntagen til de faktiske udgifter på grundlag af den kørte distance efter faste takster pr. kørt kilometer.
Finansministeren ar fastsat de nævnte takster til følgende beløb:
Automobil med egenvægt 625 kg og derover 21 øre pr. km. Automobil med egenvægt under 625 kg 20 øre pr. km. Motorcykel med sidevogn 20 øre pr. km. Kabinescooter og solomotorcykel 17 øre pr. km. Cykel med hjælpemotor: For de første 1.400 km 15 øre pr. km. ud over 1.400 km 10 øre pr. km. Almindelig cykel 15 øre pr. km. og højst 210 kr. for et år.
Ad 6) Til § 14, stk. 1.
Der har hidtil kun været adgang til at fradrage betalte personlige skatter til stat, kommune og kirke, når de var forfaldne i det pågældende eller tidligere indkomstår. Ved den foretagne ændring er der åbnet mulighed for at fradrage de i indkomståret betalte personlige skatter, selv om de ikke er forfaldne ved indkomstårets udløb. Det er dog en betingelse, at satten er pålignet. Der er derfor ikke mulighed for ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1961-62 at fradrage nogen del af de skatter, der pålignes for dette eller senere skatteår. Hvis en skatteyder med kalenderåret som regnskabsår f.eks. i december 1960: ...betaler de ham for skatteåret 1960-61... pålignede personlige skatter, der forfalder i første halvår af 1961, med 5.000 kr., kan han kun opnå fradrag for dette beløb ved indkomstopgørelsen for året 1960. Han kan ikke få fradrag for nogen del af beløbet i et senere indkomstår, idet fradrag som nævnt kun kan opnås for de i indkomståret betalte skatter. Har en skatteyder i det indkomstår der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, betalt personlige skatter, der er forfaldne til betaling efter indkomstårets udløb, kan han herefter kun udøve fradragsretten for disse skatter ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1961-62. Er betalingen sket forud for den 17. december 1960, kan der dog efter ansøgning indrømmes skatteyderen ret til i stedet at fradrage den forudbetalte skat helt eller delvis ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1962-63. Sådan ansøgning skal indgives til vedkommende ligningsmyndighed senest samtidig med selvangivelsen. Er personlige skater, der var forfaldne til betaling i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, betalt i det forudgående indkomstår, kan disse skatter fradrages ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1961-62.
Den del af den personlige skat for skatteåret 1960-61, der er udlignet ved børnetilskud for dette skatteår, anses for betalt straks ved skatteårets begyndelse. Har en skatteyder med kalenderåret som regnskabsår således for skatteåret 1960-61 modtaget et børnetilskud på 200 kr., som er modregnet i den ham pålignede personlige skat, skal de 200 kr. fradrages fuldt ud ved indkomstopgørelsen for året 1960.
Der er ikke sket nogen ændring i reglerne om fradragsret for den del af de personlige skatter for skatteåret 1959-60 og tidligere skatteår, der er udlignet ved børnetilskud for disse skatteår. Har en skatteyder med kalenderåret som regnskabsår således for skatteåret 1959-60 haft et børnetilskud på 200 kr. kan han ved indkomstopgørelsen for 1960 fradrage den del af skatten for skatteåret 1959-60, der er udlignet ved børnetilskud og ikke fradraget ved indkomstopgørelsen for 1959.
Ad 7) Til § 18A.
Ved bestemmelsen er der givet nye regler om den værdi, hvortil skibe til erhvervsmæssig brug samt maskiner, inventar og lignende dritsmidler, skal optages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. De nævnte aktiver, der efter den hidtil gældende bestemmelse i statsskattelovens § 14, nr. 4, skulle ansættes efter deres salgsværdi, skal nu ved formueopgørelsen optages med det beløb, hvormed de indgår i saldoværdien ved indkomstårets udløb. Er saldoværdien negativ, kan et hertil svarende beløb dog ikke fradrages ved formueopgørelsen. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler gælder disse regler kun, hvis driftsmidlerne udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. lovbekendtgørelse nr. 232 af 4. juni 1958 om skattefri afskrivninger m.v. afsnit I. Benyttes driftsmidlet både til erhvervsmæssige og private formål, således at det omfattes af afsnit II i den nævnte lovbekendtgørelse, skal et værdiansætes til anskaffelsessummen efter fradrag af afskrivninger i henhold til § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelsen.
Det bemærkes, at det har sit forblivende ved den gældende praksis vedrørende den formueskattemæssige værdiansættelse af skibe og automobiler, der udelukkende anvendes til private formål.
Forskudsafskrivninger på ikke leverede skibe og maskiner m.v. kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige formue.
Ad 8) Til § 23.
Da bestemmelsen om børnefradrag er ophævet, skal er ved skatteberegningen for skatteåret 1961-62 ikke gives fradrag for børn.
Ad 9) Til § 25, stk. 1.
Den skete ændring i § 25, stk. 1, nr. 3, er rent redaktionel og medfører ingen ændring i de gældende regler om, i hvilke tilfælde en skatteyder, der har plejebørn, kan stilles som familieforsørger ved skatteberegningen.
Ad 10) Til § 26, stk. 1.
Efter den foretagne ændring er der ikke længere mulighed for at vælge mellem særbeskatning og sambeskatning for hjemmeværende børn mellem 16 og 18 år.
Endvidere forhøjes den indtægtsgrænse, der er afgørende for, om et hjemmeværende barn skal ansættes selvstændigt til skat, fra 600 kr. til 1.000 kr.
Herefter gælder følgende regler om hjemmeværende børns skatteansættelse:
Et hjemmeværende barn, der er fyldt 18 år ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten ansættes (for skatteåret 1961-62 altså den 1. januar 1961), skal altid ansættes selvstændigt til skat. Er barnet på det nævnte tildspunkt under 18 år, skal det som hovedregel sambeskattes med familieoverhovedet. Sambeskatning med et barn under 18 år skal dog ikke finde sted, hvis barnets indtægt i indkomståret har været 1.000 kr. eller mere. I så fald skal barnet skatteansættes selvstændigt, selv om det er under 18 år. Dette gælder altid, hvor barnets indtægt hidrører fra personligt arbejde for fremmede eller fra indtægtsnydelse eller formue, som ikke er modtaget som gave fra en af barnets forældre. Er det sidste tilfældet, skal et barn under 18 år sambeskattes med familieoverhovedet uden hensyn til størrelsen af dets indtægt. Hvis barnets indtægt hidrører fra arbejde i familieoverhovedets erhvervsvirksomhed, er det yderligere en betingelse for selvstændig skatteansættelse, at barnet ved skatteårets begyndelse er fyldt 15 år.
Ad 11) Til § 27.
Efter bestemmelsen skal etableringslempelse for skatteåret 1961-62 kunne indrømmes skatteydere, der første gang har etableret eller overtaget selvstændig erhvervsvirksomhed i perioden 1. april 1955-1. november 1960.
De øvrige betingelser for at opnå etableringsoempelse er uændrede bortset fra, at den i § 27, stk. 2, omhandlede "gældsprocent" er nedsat fra 80 til 70.
Der vil senere blive udsendt en vejledning om bestemmelsens praktisering.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 20. december 1960. Hans P. Gøtrik. / P. Bruun Nielsen.