Cirkulære om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1963/113@1963-12-31/da
Indhold
(Til de skattelignende myndigheder).
Der har over for skattedepartementet været rejst spørgsmål om praktiseringen af bestemmelsen i § 7, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 205 af 13. juni 1961, når den skattepligtige har erhvervet aktier i et selskab til forskellige tidspunkter og til forskellige kurser før 1. januar 1962. Bestemmelsen i § 7, stk. 3, lyder således:
"Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, hvis denne er lavere end værdien pr. 1. januar 1962. Dette gælder ikke, hvor aktierne er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej."
I det følgende redegøres nærmere for forståelsen af denne bestemmelse under de nævnte omstændigheder.
A. Aktierne erhvervet ved køb, arv eller gave ad flere gange.
I skattedepartementets cirkulære nr. 154 af 21. juni 1961 om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. forudsætter eksempel nr. 3 følgende fremgangsmåde, hvor skatteyderen har købt sine aktier i et selskab ad flere gange og til forskellige kurser før 1. januar 1962.
Er alle de købte aktieposter erhvervet til højere kurs end kursen pr. 1. januar 1962, lægges den faktiske anskaffelsessum til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse. Hvis nogle aktieposter er købt til en højere kurs end den pr. 1. januar 1962 gældende og andre til en lavere kurs, anvendes den faktiske anskaffelsessum for de førstnævnte poster, medens der for de sidstnævnte i stedet regnes med kursværdien pr. 1. januar 1962. Denne værdi lægges til grund som anskaffelsessum for hele beholdningen, hvis de indkøbte poster alle er købt til lavere kurser end kursen pr. 1. januar 1962.
Hvis skatteyderen før 1. januar 1962 har afstået aktier i det pågældende selskab, anses de først erhvervede for afstået først, medmindre andet dokumenteres. Til belysning af foranstående anføres følgende eksempel, hvor der ligesom i de følgende eksempler ses bort fra den skattepligtiges omkostninger ved køb og salg. Det forudsættes endvidere, at der er tale om aktier med samme rettigheder.
Eksempel 1.
En skattepligtig har i 1955 købt aktier i et selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 200 for............................................ 20.000 kr. ========== I 1958 har han yderligere købt aktier i selskabet til pålydende 5.000 kr. til kurs 180 for............................................ 9.000 kr. ========== I 1960 har han solgt aktier til pålydende 8.000 kr. for kurs 190.................................. 15.200 kr. ========== Kursen pr. 1. januar 1962 var .......................... 190 ========== Anskaffelsessummen for de pr. 1. januar 1962 beholdne aktier til pålydende 7.000 kr. opgøres således: 2.000 kr. aktier til kurs 200 .......................... 4.000 kr. 5.000 kr. aktier til kurs 190 (kursen pr. 1. januar 1962) ............................ 9.500 kr. ---------- 13.500 kr. ==========
B. Nogle af aktierne erhvervet ved udnyttelse af tegningsret eller som friaktier.
Har skatteyderen før 1. januar 1962 erhvervet en del af sin beholdning af aktier i et selskab ved udnyttelse af en hans aktier tildelt tegningsret, kan hverken de oprindelige aktier eller de nytegnede aktier behandles som særskilt erhvervede aktieposter, for hvilke der enten skal regnes med den faktiske anskaffelsessum eller kursværdien pr. 1. januar 1962 som grundlag for opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse. Det ved tegningen indbetalte beløb skal sammenlægges med den faktiske anskaffelsessum for de oprindelige aktier, og hvis den herefter fremkomne anskaffelsessum er højere end aktiernes formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962, skal fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne eller en del af disse opgøres på grundlag af denne anskaffelsessum.
Fremgangsmåden kan nærmere belyses ved følgende eksempel.
Eksempel 2.
En skattepligtig har i 1955 købt aktier i et selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 200 for............................................ 20.000 kr. I 1958 har han fået tegningsret til 10.000 kr. aktier, som skal tegnes til pari, og udnyttet tegningsretten. Som anskaffelsessum betragtes det beløb, der er indbetalt ved tegningen. ........................ 10.000 kr. ---------- Samlet anskaffelsessum.................................. 30.000 kr. ========== Kursen pr. 1. januar 1962 var ........................... 125 ==========
Den formueskattepligtige værdi af aktierne
pr. 1. januar 1962 er således 25.000 kr.
eller mindre end den opgjorte anskaffelsessum,
30.000 kr., som derfor lægges til grund ved
opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse.
I 1963 sælges aktier til pålydende 15.000 kr. til kurs 180 for ............................ 27.000 kr. Af anskaffelsessummen, 30.000 kr., henføres til de afståede aktier: (pålydende værdi for 30.000 x 15.000 afståede aktier) ----------------------------------- = 22.500 kr. 20.000 (samlet pålydende) ---------- Fortjeneste ............................................ 4.500 kr. ==========
Den nævnte fremgangsmåde finder tilsvarende anvendelse, når den skattepligtige efter nytegningen men før 1. januar 1962 har afstået nogle af de erhvervede aktier i et selskab eller har solgt en ham tildelt tegningsret. Dette kan belyses ved følgende eksempler 3 og 4.
Eksempel 3.
Den i eksempel 2 nævnte skattepligtige sælger efter den i 1958 skete nytegning i 1960 aktier til pålydende 4.000 kr. for kurs 160 eller...................................... 6.400 kr. ========== Kursen pr. 1. januar 1962 var ........................... 125 ==========
Som i eksempel 2 skal der ved opgørelsen
af fortjeneste eller tab regnes med en
anskaffelsessum på 30.000 kr. for samtlige
aktier til pålydende 20.000 kr.
Anskaffelsessummen for de pr. 1. januar 1962
beholdne aktier til pålydende
16.000 kr. udgør herefter:
30.000 x 16.000 --------------- = ....................................... 24.000 kr. 20.000 ========== I 1963 sælges aktier til pålydende 15.000 kr. for kurs 180 eller .......................... 27.000 kr. Af anskaffelsessummen, 24.000 kr., henføres til de afståede aktier: (pålydende værdi 24.000 x 15.000 for afståede aktier) ------------------------------------- = 22.500 kr. 16.000 (pålydende værdi for beholdne aktier før salget) ---------- Fortjeneste ............................................ 4.500 kr. ========== Eksempel 4. Den i eksempel 2 nævnte skattepligtige sælger den i 1958 erhvervede tegningsret til 10.000 kr. aktier for kurs 10 eller ................ 1.000 kr. ========== Kursen pr. 1. januar 1962 var 125 ========== Som i eksempel 2 skal der ved opgørelsen af fortjeneste eller tab regnes med en anskaffelsessum på 30.000 kr. for samtlige aktier og tegningsrettigheder. Anskaffelsessummen for de pr. 1. januar 1962 beholdne aktier til pålydende 10.000 kr. udgør herefter: 30.000 x 10.000 --------------- = ....................................... 15.000 kr. 20.000 ========== I 1963 sælges aktier til pålydende 6.000 kr. for kurs 180 eller............................ 10.800 kr. Af anskaffelsessummen, 15.000 kr., henføres til de afståede aktier: (pålydende værdi 15.000 x 6.000 for afståede aktier) ---------------------------------- = 9.000 kr. 10.000 (pålydende værdi ---------- for beholdne aktier før salget) Fortjeneste ............................................ 1.800 kr. ==========
Hvor den skattepligtige før 1. januar 1962 har erhvervet nogle af sine aktier i et selskab som friaktier, anvendes samme fremgangsmåde som i de tilfælde, hvor nogle af aktierne var erhvervet ved udnyttelse af tegningsret. Som anført i cirkulæret af 21. juni 1961 pkt. 3, afsnit 4, betragtes friaktier erhvervet før 1. januar 1962 principielt som anskaffet til pålydende værdi.
Hvis den skattepligtige først har erhvervet aktier i et selskab ad flere gange til forskellige kurser ved køb (eller arv eller gave) og derefter før 1. januar 1962 har fået tildelt og udnyttet en tegningsret, henføres til hver enkelt aktiepost så stor en del af de nytegnede aktier, som svarer til forholdet mellem aktiepostens pålydende og pålydendet for hele den aktiebeholdning, der har dannet grundlag for nytegningen. Der beregnes herefter for hver post incl. de til denne henførte nytegnede aktier en gennemsnitlig anskaffelseskurs. Derefter anvendes den i afsnit A skildrede fremgangsmåde ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der skal lægges til grund for beregningen af fortjeneste eller tab. Der gås frem på tilsvarende måde, hvor de senest erhvervede aktier er friaktier.
Til belysning af foranstående anføres følgende eksempel.
Eksempel 5.
En skattepligtig har i 1955 købt aktier i et selskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 200 for............................................ 20.000 kr. ========== I 1956 har han købt yderligere aktier i selskabet til pålydende 10.000 kr. til kurs 180 for............................................ 18.000 kr. ========== I 1958 er solgt aktier i selskabet til pålydende 6.000 kr. til kurs 190 for.................... 11.400 kr. ========== I 1960 har den skattepligtige på de i behold værende aktier til pålydende 14.000 kr. opnået ret til at nytegne aktier til pålydende 14.000 kr. til pari. Tegningsretten er udnyttet, og anskaffelsessummen er det indbetalte beløb ................................ 14.000 kr. ========== De i 1958 solgte aktier anses for at hidrøre fra den i 1955 købte post. Tilbage er af denne post aktier til pålydende 4.000 kr. Til disse henføres af de nytegnede aktiers anskaffelsessum 14.000 x 4.000 --------------- = ....................................... 4.000 kr. 14.000 De oprindelige 4.000 kr. af denne aktiepost er anskaffet til kurs 200 for .......................... 8.000 kr. ---------- i alt .................................................. 12.000 kr. ========== svarende til kurs ....................................... 150 ========== Til de i 1956 købte aktier til pålydende 10.000 kr. henføres af de nytegnede aktiers anskaffelsessum 14.000 x 10.000 --------------- = ....................................... 10.000 kr. 14.000 De oprindelige 10.000 kr. af denne aktiepost er anskaffet til kurs 180 for ................ 18.000 kr. ---------- i alt .................................................. 28.000 kr. ========== svarende til kurs ....................................... 140 ========== Aktiernes kurs pr. 1. januar 1962 var ................... 145 ========== Pr. 1. januar 1962 var i behold aktier til pålydende 28.000 kr. Den anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse, opgøres således: - 8.000 kr. aktier a 150 .............................. 12.000 kr. - 20.000 kr. aktier a 145 (kursen pr. 1. januar 1962) ............................ 29.000 kr. ---------- i alt .................................................. 41.000 kr. ========== I 1963 sælger den skattepligtige aktier til pålydende 7.000 kr. for kurs 160 eller.................. 11.200 kr. Af anskaffelsessummen for de pr. 1. januar beholdne aktier, 41.000 kr., henføres til de solgte aktier (pålydende værdi 41.000 x 7.000 for afståede aktier) -------------------------------------- = 10.250 kr. 28.000 (pålydende værdi ---------- for beholdne aktier før salget) Fortjeneste 950 kr. ========== C. Aktier med forskellige rettigheder. Har de af skatteyderen før 1. januar 1962 erhvervede aktier i samme selskab haft forskellige rettigheder, følges tilsvarende retningslinjer som anført foran. Til belysning heraf tjener følgende eksempel 6. Eksempel 6. En skattepligtig køber i 1955 A-aktier i et aktieselskab til pålydende 10.000 kr. til kurs 150 for........................................ 15.000 kr. ========== I 1957 køber han B-aktier i samme selskab til pålydende 20.000 kr. til kurs 120 for ................................................ 24.000 kr. ========== I 1959 køber han A-aktier i selskabet til pålydende 15.000 kr. til kurs 180 for .............. 27.000 kr. ========== Kursen pr. 1. januar 1962 var for A-aktier 160. for B-aktier 110. I 1964 sælger den skattepligtige A-aktier til pålydende 5.000 kr. til kurs 200 for ................................................ 10.000 kr. ========== Kursværdien for de solgte A-aktier på salgstidspunktet er således ............................ 10.000 kr. ========== Kursen for B-aktierne var på salgstidspunktet 140. Kursværdien for de aktier, der beholdes er 20.000 kr. A-aktier a 200 .............................. 40.000 kr. 20.000 kr. B-aktier a 140 .............................. 28.000 kr. ---------- i alt .................................................. 68.000 kr. ========== Anskaffelsessummen for aktierne opgøres således: 10.000 kr. A-aktier er købt i 1955 til kurs 150. Da kursen pr. 1. januar 1962 er 160, lægges denne kurs til grund, og anskaffelsessummen bliver .............................. 16.000 kr. 20.000 kr. B-aktier er købt i 1957 til kurs 120. Denne kurs lægges til grund, da den er højere end kursen pr. 1. januar 1962, 110, og anskaffelsessummen bliver ................ 24.000 kr. 15.000 kr. A-aktier er købt i 1959 til kurs 180. Denne kurs lægges til grund, da den er højere end kursen pr. 1. januar 1962, 160, og anskaffelsessummen bliver ................ 27.000 kr. ---------- Samlet anskaffelsessum for 25.000 kr. A-aktier og 20.000 kr. B-aktier ........................ 67.000 kr. ========== Heraf henføres til de solgte 5.000 kr. A-aktier: 67.000 (samlet anskaffelsessum) x 10.000 (kursværdi for de solgte aktier) ---------------------------------------- = 8.590 kr. 10.000 (kursværdi for de solgte aktier + ========== 68.000 (kursværdi for aktier i behold) Fortjenesten opgøres således: Afståelsessum .......................................... 10.000 kr. Anskaffelsessum ........................................ 8.590 kr. ---------- Fortjeneste ............................................ 1.410 kr. ==========
Ved senere salg betragtes de i behold værende 20.000 kr. A-aktier og 20.000 kr. B-aktier som anskaffet for 67.000 kr. - 8.590 kr. eller 58.410 kr.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 6. juni 1963. Hans P. Gøtrik. / P. Bruun Nielsen.